Alle indlæg af aurasejler

Vores sejlbåd Aura er til salg

Efter et vidunderligt og oplevelsesrigt sejlerår i sæsonen 2015/2016 med vores dejlige båd Aura tur/retur til Caribien satte vi hende til salg. Det blev en meget kort proces, da vi fik solgt hende dagen efter vores hjemkomst i Greve Marina i juli 2016. Det viste sig, at salget endte meget ulykkeligt, og den historie kan du læse meget mere om her.

Nu har vi fået Aura tilbage og vi har haft en dejlig sæson i hende herhjemme i Danmark i 2020. Vi har dog besluttet at sælge Aura igen. Vi har nydt mange tusinde timer, og sømil, ombord på den dejlige båd. Vi købte båden i sin tid, fordi vi så Aura som båden, der kunne bringe os trygt og godt rundt på vores livs sejlereventyr. Aura har ført os sikkert gennem hårdt og barskt vejr, har bragt os smukke naturoplevelser og skabt fundamentet for mange dejlige stunder og været vores bolig i 15 måneder.

(mere…)

Vi sejler Aura hjem fra Marina Brodersby, Tyskland

Efter en årelang tvist med en tysk køber fik vi officielt vores kære båd Aura igen i februar 2020. Du kan læse mere om den historie her.

Martin tog ned på den aftalte overtagelsesdato en kold februardag 2020 for at modtage nøglerne til båden. Aura havde heldigvis stået indendørs i en lagerhal, og var derfor ikke medtaget af vejr og vind efter et par år på land. Så hun lignede sig selv. Martin blev på båden weekenden over for at tilse de forskellige påståede mangler på båden. Køber havde lavet nogle destruktive indgreb fx fjernet maling/gelcoat ind til glasfiberen et par steder, så det skulle lukkes, så vi kunne få hende i vandet og hjem til DK.

Læs videre Vi sejler Aura hjem fra Marina Brodersby, Tyskland

Vi er klar til at holde foredrag for dig!

Har du drømt om et sejlereventyr over Atlanten? Eller har du brug for et sjovt input til en personaledag eller har I en forening/klub, som gerne vil høre om et sejlereventyr til Caribien?

Martin og jeg holder tager ud og holder foredrag om vores et års sejltur fra Danmark til Caribien over Atlanterhavet. Typisk tager foredraget 2 timer og vi har et powerpoint-show med flotte billeder og underholdende videoer, og det kan tilpasses dine individuelle behov.

Hvis du synes det lyder spændende, så skriv til Terese på aurasejler@gmail.com – vi glæder os til at høre fra dig!

Foredraget er bl.a. holdt på Tårnby Bibliotek og Faxe Tandpleje.

Mange sejlerhilsener

Martin & Terese

En gæst fortæller om livet på Aura

Tereses far Lars sejlede med på Aura fra Azorerne til Irland, og fik lyst til at skrive et par her til bloggen:

Højtryksvejr over Azorerne. Normalt ville dette være en skøn vejmelding, men når man vil sejle for sejl fra Azorerne til Irland, så er det ikke ret godt. Højtryksvejr giver nemlig ikke vind. Så kan man bare vente til der kommer et lavtrykforbi, men vejrudsigten sagde, at et stabilt højtryk ligger stille over Azorerne. (mere…)

Højtrykssejlads fra Azorerne til Irland

Det er den allersidste nattevagt på Atlanterhavet mellem Azorerne og Irland søndag d. 26. juni 2016. Vi har haft fast vagtplan alle ti dage på overfarten, og min vagt ved roret er kl. 00-04 om natten, så jeg er på ”vagt” nu. I de sidste par timer har vi sejlet langs Irlands sydøstkyst, og jeg har derfor set lys fra land i nogle timer. Det er en (mere…)