Den
næste uges tid var vi i det sydtenerifiske. Første dag, tirsdag d. 27/10 var vi på båden sammen med Mary (Mais mor), vi handlede lidt ind, jeg vaskede tøj og Martin ordnede lidt bådting. Det var virkelig varmt, omkring 28 grader i skyggen – så meget varme havde vi ikke været vant til førhen. Men dejligt er det jo!

Det var Iris’ sidste dag på Aura. Det synes vi alle sammen var lidt underligt, når man har boet så tæt i to måneder. Men hverdagen med familie og nyt job hjemme i Danmark kaldte på Iris, og en afsked skulle der til. Iris var så sød at invitere os ud til en overraskelse på øen, så det glædede vi os rigtig meget til! Iris lejede bil og vi fik en smuk køretur op i landet. På de få minutter vi kørte, kunne man allerede mærke temperaturforskellen falde jo højere op vi kom.

Til sidst landede vi foran en middelalderborg: Castello San Miguel. Det viser sig, at vi skal til riddershow med levende heste og riddere!

Vi fik hver en rød kappe over os indikerende hvilken ridder vi skulle heppe på. Det viste sig nemlig at der var seks riddere i alt med hver sin farve, som skulle dyste mod hinanden, og vi var så rødt hold.

Vi ventede forventningsfuldt udenfor den store borg, og så fra siden af borgen dukkede vores ridder op:

Da klokken nærmere sig kl. 18 blev vi lukket ind i borgen, som var indrettet meget autentisk som Middelalderen. Vi blev ført hen til fin riddersal hvor vi fik taget billede med kongen og prinsessen for derefter med dæmpet belysning at blive ført hen til en aflang indendørs arena. Der var en scene i midten med grus, hvor selve opvisningen skulle være, og så kunne publikum sidde på begge sider.

Vi blev sat tættest på scenen ved et meget simpelt dækket bord: en kop, en dyb tallerken og en flad tallerken af tin. Intet bestik. Vi skulle spise med fingrene, ligesom på riddernes tid. Til forret fik vi en lækker suppe, formentlig med canariernes specielle mel hvori der er blandet forskellige bælgfrugter og korn. Dernæst fik vi serveret en hel kylling og to kartofler hver, så det var jo bare at gå i gang for en ende af! Til dessert islagkage dog serveret med ske. Imens vi konsumerede de tre retter mad foregik det vildeste riddershow.

Meget professionel opvisning og med passende dyster musik til.  Hestene kunne kunstner i alle afskygninger, og efterhånden som aftenen skred frem blev der mere og mere dyst i mellem ridderne. Fx hvem der kunne få en lanse gennem flest ringe. Til sidst var det kamp på tomandshånd, og vores ridder (den røde) nåede faktisk temmelig langt i dysten. Vi heppede i vildens sky, og ifølge Martin var det os som for alvor satte gang i stemningen i salen. Showet varede et par timer med underholdning på højt plan for store som små. Ridderopvisningen blev efterfulgt af en mindre opvisning på en scene ved siden af, hvor fire mænd dansede. Herefter kørte Iris os tilbage til båden i San Miguel, og satte os af. Iris havde efter eget ønske booket hotelværelse til de to sidste nætter for at ”afklimatisere” og blive klar til en normal hverdag igen. Mange tak til Iris for to skønne måneder med sjov og spas på Aura 🙂

Onsdag d. 28. oktober sejler Mai, Mary, Martin og jeg af sted langs Tenerifes vestkyst. Vi sejler for fuld sejlføring og Mary styrer Aura for første gang J Der er hoteller en mas langs kysten – turiststed med stort T. Vi lægger os for anker i en populær bugt, hvor der også lå en masse charterbåde med turister.

Vi forsøgte os med anker uden det store held, men vi kunne da ligge et par timer, så vi kunne bade og nyde det gode vejr.

Nu hvor det er skiftet til vintertid bliver det mørkt allerede 18.30, det snyder os lidt en gang imellem, men det betyder at vi i god tid skal tænke over hvor vi vil gå i havn, hvis vi ønsker at komme i havn inden det bliver mørkt (hvilket jo er rarest:)). Allerhelst ville vi gerne have ligget for anker, men da der var pålandsvind og vi var lidt usikre på hvordan det virkede, ville vi gå i havn. Den tætteste havn ville være Porto Colon, som vi sejlede imod. På lang afstand kunne man fornemme pang-pang-lys i alle afskygninger fra diskoteker og barer. Støjniveauet var ligeledes tiltagendeJ Vi anduvede havnen, og vi var totalt chokerede over, at der kun var charterbåde, motorbåde og vandscootere! Ingen ”normale” lystbåde, kun ”turistbåde”. Vi blev hurtigt enige om at der for det første ikke rigtig var plads til os og for det andet var der også meget larm fra byen. Vi lagde os lige ude foran ved en mooring (en slags bøje man kan finde i vandet og fortøje sig til). Vi fik koteletter i fad (spicy med ingefær med chili) SAMT vaniljebudding i vores nyindkøbte buddingform!

Vi tog ud lidt for tidligt, så den måtte have lidt mere tid på køl. Mai og jeg havde fundet den en-liters form i en butik i Lissabon og ”smuglet” den ned på Aura, så det var en overraskelse for de andre at vi overhovedet havde sådan en form ombord 🙂

Næste dag blev vi vækket af råben fra en mand i motorbåd. Han henvendte sig til os, og vi må ikke ligge der hvor vi lå og at vi skulle flytte os hurtigt. Det viser sig, at vi har lagt os op af en mooring, som de bruger til vandscooterne og ”plastikbadedyr” til turisterne i dagtimerne – så det er slet ikke til fortøjning af lystbåde! Vi undskyldte at vi havde ”parkeret” os midt i hans arbejdsplads og flyttede os hurtigt ud af denne ”turistfælde” ;P

Vi sejlede lidt sydover igen, så flotte delfiner igen igen 🙂 Dejligt 🙂 Man kan sejle tæt til klipperne hernede fordi der er så dybt her

Vi sejlede også tæt på fiskefarme, og prøvede at smide vores fiskeline ud med et lille optimistisk håb om at fange noget…. men vi havde heller ikke gevinst denne gang. Vi satser vores lid til vores nye gast Jakob omkring fiskefangst 🙂 Det kan i hvert fald kun blive bedre!

Jeg koger lidt kikærter, da jeg vil lave noget kikærtesalat til frokost samt hummus af den resterende. Det er super effektivt med trykkogeren: normalt skal de have en time over almindeligt blus, men i trykkogeren er 20 minutter nok. Super effektivt og gasbesparende.

Lige da jeg er ved at tage låget af gryden råber Martin: ”Se! Jeg tror det er Karma. Prøv at kigge en gang!” Vi sprang om på dækket, fandt kikkerten og ganske rigtigt: vores ”nabobåd” fra Hundige havn, helt fra Køge bugt, så vi nu ude foran Tenerifes vestkyst! Vores AIS virkede (stadig) ikke, så vi kunne ikke se dem på plotteren, men vi tændte straks VHF’en og kaldte ”Karma, Karma, Karma – det er Aura her”. En velkendt stemme meldte sig i højtaleren: det var Bent, som svarede os – de havde set os på AIS’en (deres virkede). Vi aftalte at sejle hinanden i møde og fortøjre os fast til hinanden.

Det havde vi ikke prøvet før, så det var vi lidt spændt på. Vi smed fendere ud, fortøjrede os, så det akkurat passede med at vores mast med sallingshorn kunne gå fri imellem Karmas to master (Karma er 52 fod):

Vi har skrevet og snakket en del med Karma lige siden vi tog afsked med dem 5.juli 2015 i Hundige havn. Det er ret pudsigt at vi er fra samme havn derhjemme i Danmark, og besluttede derfor at vi ville mødes hernede. Og det blev så nu! Martin snakkede løs med Bent om al det teknik, han gerne ville have sparring til. Bl.a. fik Martin lov til at låne NMEA-stik af Bent, så vi kunne prøve om vores AIS virkede. Jeg snakkede med Jeanne, skipperfruen på Karma, omkring sejlads generelt og vores nye spændende udfordring – undgå kakerlakker ombord. Deres to gaster, Ulrik og Thorbjørn, fik vi også hilst på, og generelt gensynsglæde med danskere var virkelig rart. Vi snakkede nok et par timer derude midt på vandet – meget speciel oplevelse bare at ligge fast til en anden båd midt i det hele!

Vi aftalte at mødes senere. Martin og jeg skulle sætte Mai og Mary af en nærliggende havn, så det passede med at Mai kunne have et par dage med sin mor her på øen et par dage alene. Vi satte de to skønjomfruer af i ”pang-pang-havnen”, som jeg har døbt Porto Colon. Derefter drog Martin og jeg sydpå til Marina del Sur, hvor Karma også havde lagt til.

De  næste par dage havde Martin og jeg for os selv på Aura, og vi så meget til Karmas besætning – rigtig hyggeligt 🙂 Vi mødtes hos hinanden til øl og kaffe for at snakke om alle vores oplevelser og erfaringer indtil nu. Vi var også på bar en aften og få fadøl og mojito:

Martin og jeg slappede os lidt af for os selv i havnen, men også lidt bådarbejde. Bl.a. fik Martin vindmøllen til at virke mere optimalt samt fik vores AIS til at du (ved hjælp af reservedelene fra Karma). Tøjvask er også en spændende oplevelse, når man er i havn: denne gang måtte jeg snakke med havnefogeden tre gange før vi forstod hinanden mht. åbningstid på maskinen, at fire euro skulle veksles til en mønt. Til gengæld glemte jeg vaskepulveret, så det måtte også lige hentes nede i båden, og så går der hurtigt en halv dag med at vaske tøj!

En tur i byen blev det også til: Marina del Sur er ikke lige så turistet som San Miguel (heldigvis), og der var faktisk god stemning i byen.

Søndag d. 1. november vendte søde Mai tilbage efter tre dages ferie på fastlandet. Mai går i gang med at gøre rent på båden, mens jeg smutter på indkøb i byen sammen med Ulrik (en af gasterne fra Karma). Da Ulrik og jeg kommer tilbage er båden på den anden ende: førstehjælpskassen er fremme, da Martin har skåret sin finger, komfuret er taget af, for at gøre rent nedenunder og alle værktøjskasserne er fremme.

Så det var jo dejligt overskueligt! Jeg havde i mellemtiden inviteret Karma over til ”hakkedrenge med bløde løg” og opbagt sovs til om 2 timer, så vi måtte lige sætte tempoet lidt op for at nå det! Mai satte Ulrik i gang med at skrælle kartofler, og jeg var i gang udendørs med at skylle alle grøntsager ude på broen samt fjerne al emballage.

At skylle grøntsagerne udenfor båden samt fjerne overflødigt pap og plastik omkring madvarerne er første del af ”KP2015”, som Mai og jeg kalder vores anti-kakerlak-strategik. ”KP2015” står for ”Kakerlak Plan 2015”. Vi har også købt spray til at komme rundt om fortøjningerne, lader skoene stå på broen, så vi ikke får kakerlak æg med ombord. Vi har muligvis set en af disse uappetitlige insekter ombord (mener Ulrik og Martin), jeg mener det var en bille 🙂 Nu har vi i hvert fald gjort alle vores forholdsregler.

Vi havde en hyggelig aften med god mad og rødvin i Aura sammen med besætningen fra Karma. Dagen efter skulle vore veje skilles – Aura mod La Gomera, Karma til Tenerifes nordkyst.