La Gomera - en smuk vestlig canarisk ø

Tak for alle jeres hilsener og kommentarer her på bloggen – det varmer meget, når man er udenfor kongeriget! Jeg har nu rigtigt fundet ud af hvordan jeg besvarer alle jeres kommentarer, så har fået svaret de seneste hilsener. Jeg vil med stor interesse besvare kommentarerne fremover 🙂

Mandag d. 2. november forlod Martin, Mai og jeg Marina del Sur på Sydtenerife og lagde kursen mod La Gomera, den andenmindste af de canariske øer.
Vi havde set på vejrudsigten, som altid, men vi har erfaret at de ikke rigtig holder her på de Kanariske øer, så nu er vi begyndt blot at kigge efter stormvarsler. Hvis der ikke er stormvarsel sejler vi, og ser hvad det bringer :). Generelt er vi alle ombord blevet bedre til at kigge på vejrudsigt. Kompetenceudviklingen er især forbedret hos Mai og jeg, som mente at studering af en vejrudsigt kun indbefattede sol eller nedbør, inden dette projekt blev søsat, men nu er vi blevet meget klogere 🙂 Sol og regn er det SIDSTE man kigger på, og swells (dønninger), vindstyrke, vindretning samt vurdering af lavtryk tager vores opmærksomhed i stedet. Sol og regn kan man jo påklæde sig efter 🙂
Mai styrede super godt til La Gomera i en hård bidevindskurs. Martin var lidt døsig og jeg var faktisk sløj, så jeg lagde mig om læ og sov det meste af dagen. Vi har generelt fundet et system for hvornår vi bliver søsyge. Søsygen undgås nemmest hvis:
  • vi har spist lidt, inden vi sejler (det plejer nu aldrig at være et problem :))
  • vi ikke har indtaget alkohol 12 timer før afgang
  • vi er veludhvilede, altså har fået ca. otte timers nattesøvn
  • man ikke er bange for at blive søsyg
  • der ikke er for mange swells (dønninger)

Vi prøver at rette os efter disse forhold, så bliver sejladsen generelt sjovere for alle parter:)

Terese klipper negle henover søgelænderet - lige inden søsygen
Terese klipper negle henover søgelænderet
Henad eftermiddagen ankom vi til det sydlige La Gomera, hvor vi ville lægge os for anker og ligge til dagen efter. Vi havde fundet et meget idyllisk sted, hvor der også var andre som lå for anker.
Smuk bugt ved det sydlige La Gomera
Smuk bugt ved det sydlige La Gomera
Vi kastede ankeret ud, og prøvede flere gange uden held. Vi drev. Forskellige teknikker blev afprøvet: kaste hele ankerkæden ud, derefter hård bak på motoren, halvdelen af ankerkæden ud, dernæst lidt bak. Til sidst var vi nødt til at gå i “nødhavn” ved Santiago (en lille fiskerby på det sydlige La Gomera), hvor vi havde forstået at vi kunne tage en mooring (bøje) og ligge for natten. Vi havde nemlig snakket med en hollandsk båd, Lovis, som var taget ind i den havn, men forladt den igen for at ligge for anker.
Vi ankommer til Santiago, det er allerede blevet mørkt, og griber fat i en mooring, og tænker at vi kan vi ligge godt her. Så bliver der råbt fra broen at vi ikke må bruge de moorings (det er kun for ejere åbenbart), så vi er nødsaget til at lægge os op af en meget høj mur med dårlig mulighed for fortøjning. Jeg glemte at tage et billede af stedet, men vi lå så dybt i forhold til muren at vores fortøjninger var spændt alt for hårdt henover muren: jeg tror der har været 2,5 meter fra vores båd op til klampen. Vi lagde derfor gamle T-shirts omkring fortøjninger for at beskytte dem for unødigt slid. Ligeledes måtte vi have vores fenderbræt i brug: et bræt man lægger foran fenderne for at beskytte båden. Se foto:
Fenderbræt
Fenderbræt
Martin sov slet ikke denne nat. Han var oppe og tjekke fortøjninger det meste af natten, da der også var tidevand: hvis vi ikke løsnede fortøjningerne løbende, ville vi ende med at hænge fast i fortøjningerne med vandet flere meter under os!! Det forklarer hvorfor man ALTID ligger på flydebroer!  Derudover bankede vi hele tiden ind på muren pga. kraftig vind, så vi var ret bekymrede for om der var noget som skulle gå i stykker på båden. Næste morgen skyndte vi også at betale havnepenge så snart de åbnede havnekontoret, og så tog vi afsted igen. Der er spåner på fenderbrættet, som forklarer hvor hårdt vi bankede på den mur hele natten.
Igen forsøgte vi os med ankring ude foran den lille fiskerby. Vi havde mere succes med at ligge her, dog kun et par timer, så var ankret løs igen. Vi badede alle tre, og mens jeg bagte chokoladekage, snorklede Martin og Mai ind til land, da vi var meget tæt på stranden. De fandt en grotte, hvor der var indbygget en elevator, som førte op til et meget fint hotel/resort højere op i klippen. Jeg havde lovet Mai “indflytningskage”, fordi vi skulle fejre at Mai kom tilbage på Aura efter et par dages “ferie” med sin mutti. Plus at så havde vi en god grund til at spise kage 🙂 Jeg havde ikke kakao ombord, så det blev kakaopulver fra “Hedensted chocolate-latte-drik”, som jeg havde med hjemmefra. Det lykkedes faktisk meget godt.
Vi sejlede videre til endnu en bugt senere på dagen og ville lægge os for anker henover natten der. Vi forsøgte i 2-3 timers tid, prøvede at snakke med de andre både som lå i bugten omkring hvad de gjorde. Generelt er det også lige for dybt til os: 9-12 meter. Det er dybt, når vi kun har 22 meters ankerkæde og så 30 meter blytov derefter. Vi har derfor overvejet om vi skal have forlænget ankerkæden, det er der delte meninger omkring, når vi spørger andre. Det er nok snarere teknikken, vi skal have styr på:)
Smuk udsigt La Gomera
Smuk udsigt La Gomera
Vi måtte erkende at vi ej heller idag kunne ligge for anker, og derfor tog vi til “hovedstaden” på La Gomera: den charmerende havneby San Sebastian på østkysten. Vi nåede lige at komme i havn inden det blev helt mørkt, og på broen stod der flere klar til at hjælpe os med fortøjningerne. Meget overraskende var der også en sønderjysk stemme som sagde: “Skal jeg taget springet?”. Vi kiggede op, og sagde hej til den den danske mand, som viste sig at hedde Poul. Sammen med sin kone Lone har de en båd liggende her i San Sebastian gennem flere år. Efter vi havde fortøjret os snakkede vi lidt med dem: de havde sejlet fra DK til Cap Verde og var så vendt tilbage til Kanarieøerne pga. at deres ene søn havde brækket et ben og det tog et par måneder. De var glade for at ligge på San Sebastian, og vi fik nogle gode tips af dem.
Marina La Gomera - San Sebastian
Marina La Gomera – San Sebastian
Næste morgen tilbragte jeg på havnekontoret i ca. 1,5 time: dels var der meget kø, og dels har de fået et nyt computersystem, som var så fancy at det ellers flinke havnepersonale knap kunne finde ud af at bruge det. Det var bl.a. sådan at alle passene skulle scannes ind sammen med øvrige papirer på den pågældende havneplads i computersystemet. Det skal nok blive godt med lidt træning:)
Vi legede turister resten af dagen. La Gomera er en ø, som vi varmt kan anbefale og vi vil meget gerne tilbage dertil. Naturen er mere frodig og ikke plastret til med hoteller som storesøsteren Tenerife. Der er næsten mystisk stille sammenlignet med turistepidemien 21 sømil mod øst (aka Tenerife), og man har faktisk mulighed for at møde en lokal i gadebilledet!
Vi slentrede gennem byen, gik på gågaden hvor der var en masse hyggelige cafeer og sjove butikker. Derefter fandt vi vej til busstationen, hvor vi ønskede at finde bussen, som gik til La Gomeras højeste bjerg: Garajonay. Vi tog bus 1 mod Valle Gran Rey. og kørte op af bakker i ca. en halv time, ligesom i alperne ad Hochalpenstrasse eller noget i den mol. Man kunne tydelig mærke at temperaturen faldt jo højere vi kom op. Naturen blev også mere “jungleagtig” med fugtige planter og mere stedsegrøn flora end ved havet. Vi blev sat af ca. midt på øen, hvor man kunne gå/hike forskellige distancer til det højeste punkt. Vi tog en mellem-svær rute på ca. 6-7 km frem og tilbage.
Visne træer i nationalparken - der var kæmpe skovbrand i 2012
Visne træer i nationalparken – der var kæmpe skovbrand i 2012
Det højeste bjerg ligger midt i øens nationalpark, og er kommet på UNESCO’s liste. Nationalparken udmærker sig ved at have den samme temperatur og fugtighed hele året rundt, hvilket favoriserer bestemte plantearter fx to fredede laurbærtræ-arter.
Det var en enestående oplevelse at vandre op mod bjerget, som er ca. 1400 meter højt. Martin havde sine kondisko med i tasken, men valgte alligevel at “bestige” bjerget med sine gamle badesandaler, hvilket vakte opsigt blandt de øvrige tracking-entusiaster, som ikke manglede nogle former for udstyr til bjergbestigningen.
Mai og Martin vandrer
Mai og Martin vandrer
På toppen spiste vi vore medbragte frokost samt resten af chokoladekagen til vores imaginære kaffe :). Vi kunne både se til Teide på Tenerife, samt til La Palma og El Hierro (de to andre vestlige kanariske øer).
Frokost på toppen af La Gomera
Frokost på toppen af La Gomera
Martin og Terese på toppen af La Gomera med udsigt til Teide på Tenerife
Martin og Terese på toppen af La Gomera med udsigt til Teide på Tenerife
Herefter begav vi os ned igen og endte ved busstationen. Vi ventede et stykke tid på bussen, og da den ikke kom, besluttede vi os for at blaffe tilbage til San Sebastian. Vi mødte et spansk par, som havde plads til os, men de skulle den anden vej, nemlig mod den mest turistede del af øen: Valle Gran Rey. Vi sagde ja tak til at køre med, og nød turen fortsat gennem nationalparken og atter nedad for at ende på den anden side af øen. Vi takkede det søde spanske par, og spottede straks en isbar, som vi måtte afprøve. Temperaturen var i top, så en badetur på den sorte vulkanstrand var yderst tiltrængt og badetøjet var pakket med:
Martin og Mai ved stranden
Martin og Mai ved stranden
Herefter gik vi rundt i byen, og fandt bl.a. bananplantager og avocadotræer, og nød synet af sydens frugt. Mens vi spadserede overvejede vi, om spanierne var ligeså begejstrede for at se et æbletræ, når de er på turisttur i Danmark??
Terese og Martin ved bananplantage
Terese og Martin ved bananplantage
Bussen fandt vi om aftenen, og 1 time og 45 min tog det tværs over øen (den eneste måde at komme tilbage til San Sebastian på). Vi fik en lur, gik derefter rundt i San Sebastian og fandt en lokal restaurant, som jeg fandt anbefalet i “Turen går til Tenerife og småøerne”. Det var en kanon restaurant, Martin måtte dog bestille to hovedretter, da han ikke blev mæt, men maden smagte godt 🙂
Næste dag brugte vi i San Sebastian by. Vi var på et lækkert delvist udendørs marked, hvor vi fandt de karakteristiske skinker, som hænger hos enhver spansk slagter med respekt for sig selv.
Mai og Terese med spanske skinker
Mai og Terese med spanske skinker
På vores tur fra Nordeuropa og herned har vi mødt Christoffer Columbus flere gange på vores færd. Bl.a. i Lissabon, på Porto Santo og nu her på La Gomera igen. Det viser sig, at Columbus også har boet her og byen er kendt for Columbus’ brønd, som vi også så:
Columbus' brønd i San Sebastian
Columbus’ brønd i San Sebastian
Vi så også resterne fra hans hus, der var ingen udstilling som sådan, men man kunne se hvor han havde hørt til. Ligeledes så vi den ældste fæstning der overhovedet findes på kanarieøerne, som var placeret i en smuk park midt i byen.
Martin og Terese foran fæstning
Martin og Terese foran fæstning
Eftermiddagen gik med en lur, rigtig dejligt:) Vi blev vækket ved at Martin og jeg hørte nogle danske stemmer snakke: “Skal jeg tage en fender foran?” og “Skal jeg hoppe i land nu?”. Martin og jeg kiggede på hinanden og synes at det var mystisk – et kort øjeblik overvejede vi om vi stadig sov og drømte. Vi kiggede op af forlugen og ganske rigtigt: et stk. dansk båd var ved at lægge til ved siden af os. Hvor sandsynligt er det lige?? Det viste sig at være båden Taranga med skipper Søren Dahl, som skal sejle til Tahiti. De var fire ombord, og vi fik en hyggelig snak over søgelænderet. Jeg smuttede over på den anden bro og to et billede af de to danske både bagfra:
Taranga og Aura ved siden af hinanden
Taranga og Aura ved siden af hinanden
De ville proviantere her på La Gomera og sejle mod Caribien en uge efter. Vi snakkede lidt, men vi skulle jo afsted kl. 18 om aftenen for at tage en natsejlads til Tenerife.
Jeg lavede vagtplan for os tre besætningsmedlemmer og torsdag d. 5. november drog afsted mod Santa Cruz i det nordlige Tenerife, hvor vi skulle hente vores sidste gast til Atlanten om fredagen, Jakob.

 

8 tanker om “La Gomera - en smuk vestlig canarisk ø”

  1. Kære Terese og Martin. Tak for fine, levende beskrivelser og gode billeder.
    La Gomera og Tenerife er noget andet end Saltholm, der jo som bekendt også har sine kvaliteter. Sæler f.eks. – men ikke så mange hvaler og delfiner.
    V.h. Jens

    1. Hej Jens. Tusinde tak for hilsenen 🙂 Vi taler tit om vores tur til Saltholm sammen med dig sidste år, det var en eminent dejlig oplevelse og smukt solskinsvejr:) mange hilsener fra Martin også 🙂

  2. Vi følger med glæde jeres færd. Men vi undrer os over jeres besvær med at ligge for anker. Hvilken ankertype har I? Vi vil stærkt anbefale et Rocna-anker. Siden vi fik det, har vi altid sovet roligt. Selv i stormende kuling på Cape Verde øerne holdt ankeret uden at flytte sig en cm.
    Fortsat god tur.
    Sejlerhilsner fra
    Marianne og Carlo

    1. Hej Marianne og Carlo. Tak for pakken til sattelittelefonen, den er velankommet 🙂 Vi har et CQR-anker. Vi ved at Rocna er det bedste og vi har overvejet at skifte det. Vi har fået en masse tips af andre sejlere nu, så vi håber at have mere succes fremover:) Vi skrives ved! hilsen Terese

  3. Kære Aura-sejlere,
    tak for jeres meget beskrivende blogindlæg – det er jo næsten som at være med jer. Teknisk kan jeg ikke give mit besyv med, men jeg – og også Klaus- ønsker jer videre rigtig gode dage inden det går over ” der Teig” som vi siger hernede. Jeg har haft en dejlig tøseseekend i Sandvig med mine to veninder gennem 40 år. Lars og Fætter Gert blev den første aften til at spise (de skulle have Oda og Hulda op). Elise berettede senere, at de kom hjem i vældig godt humør efter en aften med os ældre tøser.
    Nu er Klaus og jeg på tur i det Nordtyske i Greetsiel (en rejefiske landsby nær Holland) samt Oldenburg.
    Om 3 uger skal vi til København os se på julemarkeder. Og vi har bestilt billet hos Fætter Gert til at være med til at sejle jer imøde, når I kommer tilbage.
    Kærlig hilsen til jer alle og god tur og vind over “der Teig”
    Kærlige hilsner fra Faster Lene og onkel Klaus

  4. Kære Aura,
    Tak for dejlig indlæg! Læse indlæget er som om jeg stædigvæk var med på Aura…bare de par minutter. Og så tror jeg, at jeg også kan læse en masse spændende mellem linjerne?! Lyder som om, at i har det rigtigt godt!
    Men nu må i ikke lær forkert tysk fra fæster Lene! ‘Der Teig ‘ er en dej, f. Eks. En brunsviger-dej fra 14. Oktober….hm,hm. Mens ‘Teich’ er en meget lille sø, f.eks. En andedam! Men ellers er jeg meget enig med Fæster Lene: ” Ich wünsche Euch eine richtig gute Tur über den Teich!”…mindestens genau so gut wie meine 1994. Kys og kram fra jeres ‘gamle gæst’. Iris

    1. Herligt Iris – min mand grinte højlydt og mine tidligere kollegaer vil have tænkt på mangen en sjov situation i banken –
      blandt andet da jeg oplyste en kunde om “Vorteile und Hinterteile”…..

      1. Kære faster Lene, Klaus og Iris. tak for jeres hilsener – hyggeligt at I kan “tysk-nørde” lidt her på bloggen, det skal I da bare fortsætte lidt med ;P hilsen til jer alle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


syv + 9 =