Porto Santo – Tenerife: sol, sol og atter sol

Vi
sejlede fra Porto Santo lørdag d. 24. oktober til tirsdag d. 27. oktober 2015, i alt fire sejldage.

Hvis det havde passet, havde det jo været oplagt at tage et smut til Madeira, den store og mere velkendte naboø til Porto Santo.
Vi
havde forsøgt os en gang tidligere på ugen 🙂 uden held, som I kan se af forrige blogindlæg pga. lidt vand indenbords, og tiden var ved at rende ud i forhold til Iris’ flybillet. Og så viste det sig at Mais mor også havde bestilt flybillet til Tenerife for at besøge os. Så vi tog til takke med at se Madeira fra søsiden: her kunne man godt fornemme, at Madeira har langt flere bjerge og meget mere kuperet terræn end Porto Santo og er mere frodig. Dette forklarer også, hvorfor der blev bygget lufthavn på Porto Santo flere år FØR Madeira, hvorfor man førhen var nødt til at tage skib 2,5 time videre til Madeira fra Porto Santo (læste vi i turistguiden).

aura sejler smukt - Kopi
Aura sejler smukt

Turen til Tenerife var en stille og rolig sejlads, og Iris’ sidste sejltur på Aura for denne gang. Det vildeste vi oplevede på turen var at vi så hvaler for første gang!! Vi var helt oppe at køre over det. Martin så en kæmpe finne plaske til bagbord side og sagde ”Se!”, derefter kiggede vi andre og så var der ca. tre hvaler omkring os i alt. Man kunne se dem trække vejret ved at der i det relativt blanke vand pludselig kom en prusten ca. 60 cm op i luften over vandoverfladen. Herefter kom ryggen af hvalen til syne i et par sekunder, inden den igen forsvandt under det blå hav. En meget stor oplevelse og vi sad alle fire og spejdede ud over vandet for at finde flere. Det blev dog ikke til flere på denne tur.

Rutinerne har vi fået godt fat i på de lange stræk efterhånden, og næserne er også vant til at ingen kommer i bad 🙂 Faktisk er det ikke så slemt som vi havde regnet med, det er jo som det er. Men det kan være vi ændrer syn på det, når vi skal sejle endnu længere stræk 🙂

Det smukke solskin og det gode vejr generelt medførte at der blev spillet godt med backgammon i cockpittet (et af Mais yndlingsspil) og vi fik skrevet ”Auras madsang” færdig (som er blevet frigivet på bloggen forleden – syng gerne med!). Vi barsler med tanken om en ny sang om nogle af vores udfordringer på båden…. Så den kan jo blive meget lang:) Vi får se. Som et nyt underholdningsindslag på Aura legede vi ”Hit Med Sangen”, som gik ud på at jeg fandt en sang fra en af mine tre sangbøger, spillede lidt af melodien på pianoet, indtil der var en som gættede sangen. Der var størst succesrate ved kunstnere som Kim Larsen, Anne Linnet og TV2.

Terese spiller til

Der er en på bloggen, som har spurgt ind til hvordan det fungerer med havnepenge. Rent praktisk så går man op til havnefogeden i den havn man er ankommet til og viser følgende papirer:

  • pas på samtlige besætningsmedlemmer
  • bådcertifikater fra Langturssejlerforeningen (der står længde, bredde mv. på båden, momsregistrering, ejere af båden og andet godt)
  • ansvarsforsikring på båden

Det er de papirer de som hovedregel vil se. Derudover kan der være en masse papirer at udfylde – som regel ønskes de samme informationer, som der står på de papirer jeg har vist dem, men bureaukratiet skal vel også have sin ret udenfor de danske grænser. Nogle steder skulle jeg oplyse, om vi har dyr ombord. De er for det meste flinke, og ellers hjælper det altid at have en nederdel på (Mai kalder min prikkede sorte nederdel for ”havnenederdelen”, da jeg foretrækker at have den på når vi anduver en ny havn J). Et besøg hos havnefogeden kan tage mellem 10 og 50 minutter (jo længere sydpå vi er kommet, des længere tid tager det). De spanske havnefogeder kan ikke engelsk rigtig, så gestikulation og fingersprog er foretrukne kommunikationsværktøj, hvilket forlænger opholdet på havndekontoret. Som noget andet i forhold til de danske havne vil de meget gerne vide hvor man kommer fra, og hvor man skal hen næste gang. Prisen pr. overnatning inkl. vand, el og bad/wc varierer fra 19 til 27 euro pr. overnatning for vores bådstørrelse (antal ombord på båden påvirker ikke prisen). De større både betaler selvfølgelig mere, de mindre både mindre 🙂

Da der ikke var så meget vind, brugte vi jerngenuaen (motoren) en del. Vi er måske lidt utålmodige generelt: hvis vi sejler under 2-3 knob for sejl og vinden er meget løj, så sætter vi motor på. Dels har vi været lidt tidspressede og dels er vi ivrige for at komme fremJ Over Atlanten har vi dog ikke brændstof nok til mere end fem dages motorsejlads, så der bliver vi nødt til at vente på at der kommer vind igen.

Vi mødte ingen andre både på turen, ej heller tankerskibe, som ellers kan være ret god underholdning på en nattevagt pga. alle de lys de har på. Til gengæld kunne vi ca. 24 timer før ankomst til Tenerife skue toppen af Teide, Tenerifes højeste punkt (ca. 4000 meter) mellem skyerne. Landkending så at sige.

Teide på afstand
Teide på afstand

Da vi ankom til nordspidsen af Tenerife, besluttede vi os for at gå vest om Tenerife frem for øst, som ville være tyve sømil kortere. Denne beslutning skyldtes at vindretningen var i vores favør: hvis vi gik øst om, ville gå komme i læ for øen og derfor sejle for motor hele vejen. Ved at gå vest om kunne vi få mere sejlads for sejl, hvilket vi selvfølgelig er interesserede i.

Sejladsen langs Tenerifes vestkyst foregik natten til tirsdag d. 27. oktober. Der var helt mørkt, men man kunne sagtens fornemme øen niveauforskelle pga. lys fra øen i flere planer. Jeg havde morgenvagten fra kl. 6-9, så jeg havde fornøjelsen af solopgangen og solens oplysning af øen minut for minut. Utrolig imponerende. Iris kiggede også med her, hvor vi bl.a. så Los Gigantos (klipper som går direkte ned i havet), talrige bananplantager og efterhånden som vi kom mere og mere sydpå: hoteller en mas.

Omkring kl. 11 tirsdag d. 27/10 arriverede vi i San Miguel havn, hvor Mais mor Mary stod på kajen og vinkede til os. Så var vi på de canariske øer – vildt at være kommet så langt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


tre × 1 =