Havnen
i La Coruna bar tydeligt præg af at være et ”opsamlingssted” for langturssejlere, som havde krydset Biskayen, eller som skulle til det. Der var flag fra mange lande: Sverige, De Engelske Kanaløer, Tyskland, England, Frankrig, Belgien samt en anden dansk båd! Martin og jeg kunne ikke dy os, vi måtte da lige sige hej til dem – det er de første danskere vi har set, siden vi tog fra Vordingborg havn i starten af september. Vi smuttede over til ”Bellona” fra Kerteminde, og det viser sig at det er fire ”knægte” (dvs. 4 gutter i midt-tyverne), som sejler i en meget flot to-mastet (ketch-rigget) træbåd. Den var meget vedligeholdt og ”Bellona” stod skrevet med guld på siden af hækken. Skipper har fået lov til at låne båden af sin far i et år. Meget flinke gutter. Jeg nåede ikke at tage et billede af deres meget flotte træbåd, men det kommer nok om lidt tid – vi skal nemlig nøjagtig den samme rute til Caribien og hjem igen!
Vi besluttede af tage af sted fredag morgen 2/10 sammen med ”Saharah” (det tidligere omtalte svenske ægtepar), det ville blive motorsejlads, men et lavtryk skulle komme senere og til den tid ville vi meget gerne være kommet lidt videre. Den gamle havn i La Coruna er også meget urolig, dvs. der er mange bølger inde i havnen, selvom vi ligger så langt inde, så det ville vi også gerne væk fra.
Fredag d. 2/10 var det også Iris’ fødselsdag, men Iris var allerede oppe og bade samt tjekke mails/fb, da vi andre stod op ved 7-tiden, så vi kunne ikke synge fødselsdagssang og vække Iris der. Men det nåede vi heldigvis senere, hvor Iris tog en lur: Mai havde taget bådshagen og monteret det tyske flag på (Iris er tysk født, har boet i Danmark i 17 år med sin danske mand, er tysk statsborger), så vi kunne vifte med det. Jeg ville spille ”Fødselsdagssangen”, så måtte lige grifle lidt noder ned til den, kan ikke huske den i hovedet. Omkring kl. 12.00 satte vi automatpiloten (Helmer:)) på, og så begav vi os alle tre i agterkahytten og sang/spillede for Iris.
Hun blev meget glad og overrasket, og det passede også perfekt med at solen netop var klaret op på det tidspunkt (det var tåget, da vi tog af sted om morgenen). Iris fik gave og brev hjemmefra (som vi har stuvet væk i båden siden DK): Iris fik en digital billedskærm, hvor der var billeder af familieoplevelser fra de sidste 17 år, spagetti, kokosmælk og kantarelsovs! Spagetti, kantarelsovs og bøffer fik vi derfor til aftensmad, lækkert!
Aura crew havde også købt en gave til Iris: en ”jolle-mama-hat”. Iris bliver kaldt ”jolle-mama” i bådbutikken Tempo Bådudstyr hjemme i Hundige, og vi synes at Iris skulle have en hat/kasket, som passer til. Sådan en hat fandt vi La Coruna, og Iris blev glad for den:
Vi havde handlet godt ind de sidste par dage: spareribs på grillen, bøffer med bløde løg, mørbradgryde og hel kylling. Vi synes alle sammen, at vi ”lever” godt, og ingen har klaget over vores fælles madforbrug indtil videre! Jeg havde også lovet at bage en kage til Iris, efter fødselsdagsbarnets ønske: cheese-cake. Jeg er selv tosset med cheese-cake, så jeg havde med glæde handlet ind til projektet. Det foregik mens vi sejlede, og vi kan nu konstatere at hvis man er meget afhængig af præcise afmålinger til det mad man laver, ja, så skal man bruge decilitermål! Min vægt varierede +/- 100 gram afhængig af om vi krængede til styrbord eller bagbord!! Jeg prøver at få oploadet videoen snarest muligt:
Martin og Iris menter at vi har opfundet en ny måleenhed med vores vægt. På skibe bruger man et clinometer, hvor man måler skibets i grader. Vores digitalvægt må jo så være et ”gyngometer” i gram!!
Trods de varierende mål til kagen, lykkedes det at få noget godt ud af det synes vi alle sammen:
I kan se to lys i kagen: Mai og jeg havde købt nogle fancy lys “4” og “8”, som vi tændte. Det så rigtig fint ud!!!
Vi havde en god dagssejlads for motor, solskin, delfinspring og flotte bjerge.
Vi lagde os for anker i bugten ved den såkaldte by Muxia. Efter vores ”uheldige” ankeroplevelse ved Sandvig, Sydsjælland, Danmark på første sejldag (d. 5. september), var vi lidt spændte på hvordan det skulle gå her. Men det hele gik efter bogen! Anker i, sad fast første gang. Helt vindstille (hvilket var i stor modsætning til Sandvig :)). Ankeralarmen bimlede et par gange, men det viste sig at være falsk alarm, indtil vi fik indstillet alarmen rigtigt 🙂 Vi læste sjove historier fra FTLFs (Langturssejlerforeningens) blade, som vi havde med hjemmefra. Derefter god aftensmad og kigge på Iris’ billeder.
Vi sov rigtig dejligt for anker, uh, det var så dejligt at ligge så roligt i den smukke bugt. Vi var nærmest omringet af trækroner med grønne blade, så man ikke kunne se jorden. Der var heller ingen bølger eller dønninger fra motorbåde skubbede til os. Vi var bare os selv. Dejligt.
Vi havde jo læst om stormvarsel og ville derfor gerne i havn, så det blev endnu en dag for motor. Vores motortrekant blev også taget i brug for første gang (Martin og Mai meget stolte af dette!) Aftensmaden blev helkogt kylling fra trykkogeren (1,6 kg tager 25 min!) med dertil hjemmelavet opbagt aspargessovs (dog uden fløde). Det faldt i god jord, og vi er enige om at til jul skal vi have tarteletter med høns i asparges.
Fiskegrejet bliver ihærdigt afprøvet hver dag, Iris er meget engageret hver dag med at få linen ud og ind. Vi har dog ikke rigtig haft held med det projekt endnu…. nærmere følger i næste indlæg:)
Vi ankom om aftenen til Bayona lørdag d. 3. oktober ved 21-tiden, og det var en næsten eventyrlig indsejling. Der er en kæmpe borg/fæstning, som er flot oplyst til styrbord side. Til bagbord side er der høje bjerge, hvor lysene fra husene lyser op.
Vi kommer i havn, prøver mooring i havnen for første gang. Mooring er en fortøjning som er fastgjort i havnebunden, og som man trækker op inde fra broen for at gå bagud med fortøjningen og fastgøre i den ene ende af båden. Man kan sige at det er en billig, og for sejlerne besværlig substitution for en pæl (efter min mening). Moorings-projektet gik godt, og vi var alle sammen rimelig hooked på at gå i byen, så vi skifter hurtigt tøj (selvom vi nok burde have taget et bad først), og smutter op i Bayona downtown.
Hej Aurasejlere.
Jeg er med på tarteletter til jul – ved ikke om de kan fås i Caribien. Men jeg tager dem for en sikkerheds skyld med fra Danmark 🙂 Skønt at høre nyt.
Stort TILLYKKE til Iris Jollemama – imponerende flagstang og cheesecake 🙂
I forstår vel nok at feste og at leve på et skib – dejligt.
Jeg håber I får et par dejlige dage i Lissabon.
Kærlige hilsner Bente
Hej Aura Crew
et stort tillykke “nachträglich” til Iris. Det er en glæde at høre og se, at I er til fest og sjov
.
Tak for de fine beretninger, det er så spændende at følge jer på jeres færd. Blogindlægende bliver slugt med det samme og Klaus bruger dem til danskundervisning.
Rig god fornøjelse i Lissabon og god videre-vind og fart.
Kærligst
Faster Lene – og mange hilsner fra Onkel Klaus
Hej Crew
Så er det snart til at fiske på “The big Blue”, hvor det så ikke længere gælder plastikposer, men dorado (=guldmakrel). Det er en hurtig fisk og udfordrende fangst at få hevet om bord. Men den er kampen værd og en af de bedste spisefisk.
Opskrift: Fisken skæres fileter á ca. 150-200g. Da fisken kan bliver over 1 meter, er der nok til, at i kan invitere mandskaberne fra nabobådene over eller i kan salte resten ned. Panden varmes op. Tilsæt lige dele smør og olie . Fisken skylles og duppes tør krydres med salt og peber. Fisken grilles ca. 2½ min på hver side. Hertil passer fennikel/peberfrugt fadet, citronsauces og ris.
Skulle madlavningen foregå under krængning, spænder i bare Terese op i sikkerhedslinen.