Cherbourg - Le Mont St. Michel

Tirsdag
eftermiddag måtte vi sige farvel til Mogens, hvis ferie var slut for denne gang. Vi fik sagt pænt farvel og tak for 2,5 fantastisk uge sammen med Mogens – rigtig godt selskab, humor og en kanon sejlergut 🙂 Besætningen er nu Martin og os tre ladies: Iris, Mai og jeg indtil vi de Canariske øer.

Onsdag morgen havde Iris lejet bil og efter morgenmaden futtede vi af sted mod UNESCO-seværdigheden Le Mont St. Michel, en tidevandsø i Normandiet, hvor der er bygget det smukkeste kloster på toppen.

Le Mont St. Michel i baggrunden
Le Mont St. Michel i baggrunden

Da vi ankom var der sand hele vejen rundt om, så man faktisk kunne gå rundt om øen. Da vi tog derfra om eftermiddagen var der vand – rimelig imponerende med det tidevand!

Udsigten mod land ved lavvande
Udsigten mod land ved lavvande

Vi tre unge var dybt fascinerede over øen og dets bygninger – ligesom mange andre turister den dag.  Vi havde pakket madkurv og nød denne lige udenfor muren, mens det stadig var lavvande:

Frokost ved muren St. Michel (ved lavvande)
Frokost ved muren St. Michel (ved lavvande)

Her ses billede af en træ-transportvogn, som de har brugt til at få varer op og ned:

Vogn St. Michel
Vogn St. Michel
Iris, Martin og Mai
Iris, Martin og Mai

Om eftermiddagen tog videre vest på, langs Bretagnes kyststrækning, hvor Iris inviterede os to unge piger på østers på en lokal østers-cafe, hvor de opdrætter østers’ne lige ude foran (Martin ville hellere tage en lur i bilen :)) Mai og jeg havde ikke smagt østers før, så det var en stor oplevelse! Mai og jeg blev dog også enige om, at man nok skal vænne sig lidt til at spise det 🙂

Pigerne spiser østers
Pigerne spiser østers

Herefter kørte vi videre vestpå, besøgte små franske landsbyer inkl. Æblecidersmagning:

Æblecidersmagning hos lokal franskmand
Æblecidersmagning hos lokal franskmand

Vi smagte både en sød og en tør cider, samt calvados blandet med cider hvilket er noget bedre end calvados alene (efter min mening). Vi sluttede aftenen på flotte skrænter ved Cancale, mens solen sænkede sig.

Martin ved Cancale
Martin ved Cancale

Det var en fantastisk dag, som Iris tog os med på, vi nød dagen til fulde!

Skipperpar på skrænt
Skipperpar på skrænt

I dag fredag d. 25/9 er sidste dag i Cherbourg og i Frankrig. Vi drager mod La Coruna i Nordspanien i aften kl. 18 (er planen). Det skulle være ca. 5 dages sejlads i stræk. Som det ser ud følges vi med det svenske ægtepar, jeg har fortalt jer om tidligere. Følg med på marinetraffic.com 🙂

2 tanker om “Cherbourg - Le Mont St. Michel”

  1. I har vel nok haft en god dag. Der er smukt på de kanter – jeg har været i Caen på sommeruniversitet og kender Mont St. Michel.
    Klaus og jeg er gennem de sidste 30 år kommet meget til Wimereux – lidt nordligere retning Boulogne, men vi har været på ture i Normandiet og Bretagne.
    I ser søde og afslappede ud, det er så dejligt at se på.
    Jeg tænker tilbage på vores første rejser med rygsæk – på den første rejse brugte jeg næsten 300 Mark på at skrive hjem – nu er det noget nemmere og billigere med en blogside. Og fantastisk for os at følge jer.
    Rigtig god viderrejse – god vind
    Kærligst faster Lene

  2. Hej I gæve sejlere.
    Så glad og lettet over I kom over Biscayen – Stort tillykke med at have klaret den første hårde etape. Det så ud til at det ikke var helt vildt, selvom 8,5 knob tyder på god vind 🙂
    Glæder mig meget til at høre mere om turen.
    Har været til rejsegilde i dag og sender link til fotos til Martins mail. Spændende at se væggene hejset på plads med kran, de nåede dog ikke taget i dag.
    Mange tak for de flotte billeder og beskrivelser – også tak til Iris for hendes humoristiske indlæg – dejligt med et par “gamle” hippier ombord.
    Kærlige hilsener Bente

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


en + = 6