Fra
Vordingborg startede vores første natsejlads langs Øresund og til Kiel. Det var ret vildt, at vi sådan for alvor endelig kom igang med vores sejlads! Vi lagde ud med meget lidt vind – vi forsøgte med butterfly-sejlads (se hovedfoto på dette indlæg eller forneden), men måtte opgive pga. for lidt vind, så vi skulle have gang i jerngenuaen (aka. motor) med det samme.
Skipper lavede vagtplan: damerne (Iris og Terese) og herrerne (Mogens og Martin) for sig. Iris og jeg fik solnedgang og solopgangsvagterne, samt en god snak om lidt af hvert 🙂 Iris er heldigvis meget snakkesalig, så vores første nattevagt gik hurtigt 🙂 Jeg har taget duelighedsbevis, men er ikke helt stærk i diverse blinkende lygter på havet om natten, men det har Iris heldigvis 🙂
Vi ankom til Kiel torsdag morgen (10/9), hvor vores sidste gast Mai skulle påmønstre. Det passede rigtig godt med tidspunktet, og Mai og hendes mor havde været så søde at tage lækker morgenbrød med, som vi kunne nyde ovenpå første natsejlads. Mais mor fik set båden, og ønskede os rigtig god vind fremover:)
Herefter drog vi afsted mod Kielerkanalen. Vi havde alle MEGET store forventninger til “projekt sluse”. Vi skulle ind i den første sluse for at komme ind i kanalen. Iris tog føringen ved VHF’en, og pludrede derudaf på tysk (Iris er tysk født), så vi kom efter 30 minutters ventetid ind i slusen.
Vi havde forventet at vi skulle hæves eller sænkes flere meter. Men faktisk var det kun 15 cm eller noget i den dur, så vi blev lidt skuffede. Nuvel, vi fik betalt de 18 Euro som passagen kostede, og så futtede vi videre ind i den ca. 95 lange kanal. Vi havde høj sol, og kunne sejle afsted med 5-6 knob. Vi havde på forhånd besluttet os at lægge til i Rendsburg for at lave storindkøb (det er billigere at handle i Tyskland end i DK). Vi fandt en smuk marina nær Rendsburg og så gik det ellers på “hamstring” af diverse madvarer. Jeg tror at vi samlet set var en time i butikken med tre indkøbsvogne i alt!. De tyske hausfrauer kiggede på os inde i butikken med misbilligende blikke, og mente at vi skulle betale ekstra for at have beslaglagt kassen så længe med alle vores varer!!!
Mændene fik pakket vognene rigtig godt, så vi kun behøvede én rygsæk udover de to vogne:)
Vi tog tilbage tilbage til båden og Mai og jeg gik straks igang med at stuve al det vi havde købt, mens Mogens sørgede for at tænde op i grillen til lidt god mad. Mai og jeg brugte hurtigt et timer på at stuve al maden og lave system, så vi har styr på hvor meget dåsetun vi har tilbage undervejs:) Jeg skal prøve at huske at tage et billede af vores super-system, som Mogens og Iris kalder det.
Efter en god nattesøvn begav vi os videre mod Brunsbüttel. Kielerkanalen er egentlig frodig grøn på begge sider, bortset fra når udsigten bliver “skygget” af kæmpe lastbåde på 200*30 meter. De er bare store, og vi føler os meget små:
Vi kom til Brunsbüttel ved 14-tiden, som passede perfekt i forhold til tidevandet (Iris, Mogens og Martin havde undersøgt dette på forhånd). Af det vi kunne se fra søsiden var Brunsbüttel ikke et besøg værd, sådan umiddelbart. Masser af beton, maskiner og kraner.
Vi lagde vi os til i slusen igen. Man lægger til langskibs, sætter fendere på siden, og fortøjrer. Så bliver vandet lukket ind, og slusen åbner igen. Vi blev hævet ca. 30 cm denne gang.
I kan se det store lastskib ved siden af!. Ellers er det meget tydeligt at se på følgende billede, hvor en motorbåd ligger foran os, og det kæmpe lastskib ved siden af:
Ja, Aura er kun en lille sejlbåd i det store billede!!!! Men en fin sejlbåd til os:)
På den side ventede Elben på os, uh, vi havde glædet os til at sætte sejl efter en meget motortung sejlads i Kielerkanalen.
Iris byder os velkommen til “Die Elbe”:
