La Gomera – de sidste forberedelser inden Atlanten

Vores
sidste korte sejlads inden ”den store tur” blev til La Gomera, hvor vi havde været et par uger forinden. Vi syntes alle sammen rigtig godt om øen, og ville derfor gerne tilbage. Vi tog af afsted fra Mogan, Gran Canaria søndag. 15. november kl. 18.

Signe fra Njord havde spurgt om hun måtte sejle med til La Gomera, hvilket vi selvfølgelig sagde ja til. Signe og Ruben havde sendt deres gaster ”på ferie”, da der var mange opgaver at lave på deres båd, som Ruben gerne ville ordne selv og det ville taget noget tid. Signe trængte til at lille break fra bådarbejdet, så derfor passede det med at hun kunne komme til La Gomera med os.

Mai og Signe på fordæk
Mai og Signe på fordæk

Vi havde lavet en dejlig kylling i kokos og karry til aftensmad på forhånd, så det blot skulle varmes. Det er noget vi er begyndt på fremover, da alle godt kan være lidt trætte i det første døgn af sejladsen.

Morgenstund har La Gomera i mund
Morgenstund har La Gomera i mund

Det tog ca. 15 timer natten over, så vi nåede lige at spise morgenmad med udsigt til La Gomera, inden vi anduvede San Sebastian marina.

Både Martin, Mai og jeg synes det var en god fornemmelse at ankomme til en havn, hvor vi havde været før! Vi kendte havneindsejlingen, så det var en “snild” sag at lægge til på bådbroen. Der var stor gensynsglæde med marina La Gomera, hvor vi både kendte havnekontor, hvordan WC-kortene fungerede samt hvor supermarkedet lå henne. Det gav faktisk en del ekstra energi at kende disse “basisinformationer”, som ellers er nyt hver gang vi kommer i havn.

Smukke joller ved marina La Gomera
Smukke joller ved marina La Gomera

Lige efter check-in oppe på havnekontoret mødte vi det søde engelske par, Rosy og Mungo, som vi havde mødt to gange før. Gensynsglæden var også stor her! De ville også sejle til Cap Verde, så vi blev enige om at mødes for at drøfte kurser, sejlplan og destination. Rosy og Mungo har en meget rummelig 42 fods sejlbåd, og vi fik serveret lækker kaffe med friskmalede bønner – uh, det var længe siden. Både Martin og jeg var enige om, at det var den bedste kop kaffe vi har fået siden vi forlod kongeriget!

 

Mungo, Rosy og Martin
Mungo, Rosy og Martin

 

Derefter gik turen op til supermarkedet op i byen, hvor vi alle fire fra Aura var med. I Las Palmas havde Kristine (Martins søster) og jeg brugte det meste af en eftermiddag på at finde ud af hvor vores beholdning var ombord og hvor meget vi skulle købe. Det blev ialt til 11 indkøbslister specificeret ud i tørvarer, friske varer, rengøring, husholding, konserves mv., så vi kunne tage hver vores indkøbsvogn og således “gå amok” i supermarkedet. Mai og jeg var nødt til at have drengene med til dette, ellers ville det have taget dobbelt så lang tid!

 

Supermarked med tre fyldte vogne - den sidste blev fyldt med vanddunke
Supermarked med tre fyldte vogne – den sidste blev fyldt med vanddunke

 

Vi havde forinden lavet en aftale med supermarkedet om at få alle varerne bragt ud til bådbroen, det kostede kun tre Euro. Vi brugte tre timer i supermarkedet indtil vi havde de fleste varer, så måtte vi tage resten i et lille supermarked ved siden af. Nogle ting fik vi dog aldrig: flormelis, brun farin, forskellige krydderier som kardemomme og stødt ingefær samt rugmel, så det beder vi Martins mor om at tage med, når hun kommer til jul på Barbados. 🙂

Mai og Terese i det lille supermarked
Mai og Terese i det lille supermarked

Det blev til i alt 5 indkøbsvogne fyldt med varer og ca. 3000 danske kr for alt hvad I ser på billedet. Derudover kr. 1500 i et andet supermarked samme dag og de friske varer ca. 1000 kr. på selve afrejsedagen. Jeg vil nærmest sige, at ekspedienterne i “Supermercado” bukkede og nejede for os oven på dette store indkøb! Foruden det indkøbte har vi 15 kg. henkogt kød (Terese havde lavet det i trykkogeren derhjemme) samt 30 kg. tørret kød og grønt (fra vores tidligere gast Iris og hendes mand Mikkel) med fra Danmark. Vi ville i hvert fald ikke komme til at lide nogen hungersnød:)

Alle fire i supermarked
Alle fire i supermarked

Det skal dog siges, at vi havde fokus på at fylde båden maksimalt op med mad, dvs. fylde den mere op end til de tre uger, det ville tage over Atlanten, da alle siger at det bliver dyrere på den anden side af “dammen”.

 

Optælling af glas med henkogt kød
Optælling af glas med henkogt kød

 

Næste morgen blev alle varerne leveret til vores bådbro kl. 8.30. Det tog den meget venlige spanske udbringer ca. 40 min at trille alle vores varer fra hans lastbil oppe på vejen og ned til vores bådplads. Det var luksus!

 

Terese og Mai med alle vores madvarer .... 8 timer senere
Terese og Mai med alle vores madvarer …. 8 timer senere

 

Herefter brugte Mai og jeg det meste af dagen på at pakke alle disse varer væk.  Det er et større projekt, fordi så meget emballage som muligt skal væk, fordi der kan sidde kakerlakæg i pap og papir. Derudover skal alle ikke-vacuumerede tørvarer pakkes i plastikposer pga. den høje fugtighed samt kakerlak-risiko i båden.

 

Jeg var for en gang skyld mere optimistisk end Mai var mht. plads på båden 🙂 Jeg mente at vi bestemt kunne have det hele – og det kunne vi også! Vi var bare nødt til at tage Martins store sportstaske i brug for at opbevare 20 kg. havregryn og 15 kg müsli – tasken ligger nu permanent i vores forkahyt 🙂 Det fungerer ganske fint: Martin og jeg har i flere uger sovet med tovværk i forkahytten uden at opdage det, så en sportstaske burde ikke være noget problem!

 

Mai og Terese har taget hynder ud og stuver i alle rum
Mai og Terese har taget hynder ud og stuver i alle rum

 

Store mængder mad og konserves blev det til. Nogle af de vildeste mængder er: 17 kg ris, 6 kg pasta, 20 kg havregryn, 15 kg müsli, 40 dåser hakkede tomater, 40 dåser tun, 20 dåser makrel, 56 liter UHT-mælk, 52 ruller toiletpapir, 30 æg og 10 kg kaffe. Jeg tror, vi er en af de langtursbåde som er tungest lastet i forhold til antallet af besætningsmedlemmer!

 

Flere dåser....
Flere dåser….

 

Vi var nødt til at lave beregning på brændstof og vand. Vi har en 100 liter dieseltank, så det rækker ikke til så meget, men under alle omstændigheder ville vi aldrig have nok til 17 dages sejlads – i så fald ville der ikke være plads til andet end dieseldunke på båden! Vi besluttede os for at købe et par ekstra tanke, så vi nu har brændstof til 2,5 døgn – men vi burde jo heller ikke få brug for det, når vi sejler med passatvinden.

 

Her kan I se dunkene på fordækket
Her kan I se dunkene på fordækket

 

Mht. vand har vi beregnet ca. 3-4 liter pr. mand pr. dag inkl. madlavning og “af-ferskning”. Vores vandtank kan rumme 200 liter, og derudover har vi 112 liter i 20 liters dunke på dækket, samt blandet 1-5 liters vanddunke fra supermarkedet spredt rundt om i båden, bl.a. har mit pianoforte fået selskab af lidt vanddunke omkring sig 🙂 :

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Mit klaver har fået selskab 🙂
?
Ulrik (fra S/Y Karma) og Mai stuver vand

 

Vi havde læst om Cap Verde her i La Gomera, og fik læst op på at vi skulle have vaccine mod gul feber. Det viste sig, at Jakob ikke havde den vaccine, og måtte derfor “flexe ud” fra skibet nogle timer hver dag fra mandag til onsdag for at få den vaccine. Det havde været noget bureaukratisk at få det til at gå op, men det lykkedes da Jakob at få vaccinen ti timer inden vi sejlede fra La Gomera 🙂 Så det var jo meget heldigt 🙂

Terese bærer varer
Terese bærer varer

Projekter på båden var der også lidt af stadigvæk. Bl.a. maling af vanddunkene i et håb om at mindske algevæksten. Her fik Jakob sig lidt af et tidevandskursus: Jakob havde malet dunkene og stillet dem til tørre ved en bådbro lidt væk fra os. Da han kom igen senere på eftermiddagen var de væk. Jakob troede straks at de var stjålet, men så kiggede han ud i havnebassinet og så at vores nymalede dunke svømmede rundt i havnen. I løbet af dagen havde der været højvande, så dunkene havde fået vand under sig og stod derfor ikke samme sted som i formiddags. Jakob og Martin fik ved fælles hjælp “evakueret” vores vandforsyning!

Det ene stuverum: 56 liter mælk, 32 små jogurter samt 15 kg rugbrød
Det ene stuverum: 56 liter mælk, 32 små jogurter samt 15 kg rugbrød

Andre bådprojekter: ordne en utæt fuge ved det ene sidestag samt kigge på det elektriske ankerspil, som kun virker, når ankeret skal op. Vi fik assistance fra skipper Bent fra Karma, men det drillede alligevel, så vi må se på det spil igen “på den anden side” af Atlanterhavet.

Ankerspil og tre mænd
Ankerspil og tre mænd

Motoren blev også gennemtjekket: skiftet forfilter og dieselfilter samt antihævert. Gummibåden pakket ordentligt sammen og spændt fast på dækket igen samt fyldt alle vores vanddunke.

Terese og Jakob spiser morgenmad med smuk udsigt i baggrunden
Terese og Jakob spiser morgenmad med smuk udsigt i baggrunden

En vigtig sikkerhedsforanstaltning fik vi også gennemgået: hvad vi skal gøre, hvis roret ikke virker under sejlads? Årsagen til at vi blev opmærksomme på denne mulige problemstilling skyldes, at englænderne Rosie og Mungo havde mistet styring for et par dage siden, og var nødt til at tage deres nødrorpind i aktion – dette midt i en havneindsejling!! Ikke så rart! Der skete ingen skader heldigvis. Alle ombord på Aura har nu styr på hvor og hvordan vores nødrorpind virker, hvis uheldet skulle være ude!

Mai, Thorbjørn (gast på S/Y Karma) samt Jeanne (skipperfrue på S/Y Karma)
Mai, Thorbjørn (gast på S/Y Karma) samt Jeanne (skipperfrue på S/Y Karma)

Onsdag d. 18. november blev afsejlingsdagen. Vi havde lidt travlt med at nå det hele, men det lykkedes heldigvis. Ulrik (gast fra Karma) var meget ovre hos os og hjalp til med at skylle grøntsager og lave mad til om aftenen. (jeg kan desværre ikke finde billedet!!)

For at forlænge holdbarheden af det ferske kød vi havde købt, vacuumpakkede jeg det i vores vacuum-maskine. Det kan forlænge holdbarheden 4-5 gange, og vi overvejer også om det er nødvendigt med frugt og grønt, når vi når frem til Cap Verde. Det er virkelig prisværdigt, at de friske varer holder sig så lang tid som muligt.

Om eftermiddagen samme dag som vi skulle forlade øen, fik vi besøg af de to danskere, som vi havde mødt sidste gang vi var på La Gomera: Lone og Povl. De havde været på Cap Verde for nogle år siden, og ville meget gerne se Aura og sludre lidt. Vi bød dem selvfølgelig ombord, selvom Aura lignede noget der var løgn på dette tidspunkt: alle værktøjskasser var fremme og vi var ved at lave mad til aftenen, samtidig med at det sidste med motoren blev fisket. Men det gik fint, og det var hyggeligt at få en sidste snak med dem.

Morgenmad i La Gomera
Morgenmad i La Gomera

Noget af det sidste vi gjorde var at nyde et dejligt varmt ferskvandsbad på marinaens badeværelser, da en sådan luksus ikke ville være aktuelt den næste uges tid. Derefter trissede vi over til S/Y Karma og sagde pænt farvel til besætningen der – måske vi ser dem igen i Caribien, ellers bliver det i Hundige havn:)

kl. 19 slap vi fortøjningerne fra vores sidste europæiske klampe i flere måneder, og satte kurs 230 i aftenlunden. Hermed træder vi igen i Christoffer Columbus’ fodspor: hans sidste havn inden Atlanten var også La Gomera – blot for mere end 500 år siden.

Goodbye Europe – next stop Africa.

Vi ses på Cap Verde!
Vi ses på Cap Verde!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


5 − tre =