Cap Verde - modermælkserstatning, julepynt og vandsnyderi

Vi
har tilbragt en god uges tid på to ud af de ni øer, som Cap Verde består af. Blogindlægget her er blevet lidt langt, men der kommer flere fotos, jo længere I læser:)

Onsdag d. 25. november ankom vi tidlig morgen til marinaen i Mindelo på Sao
Vi
ncente.
Vi
havde faktisk et par timer inden det blev lyst, så vi var nødt til at sejle nogle ekstra sømil for at fordrive tiden – vi er blevet kraftigt frarådet at anduve denne havn (og havne generelt) i mørke :). Vi nød at se de smukke klipper på lang afstand, og se solen stige op bag det nye eventyrland, som vi havde brugt en uge på at sejle til.

Vi ser land efter 6,5 dages sejlads - det lysner forude!
Vi ser land efter 6,5 dages sejlads – det lysner forude!

Alle var vågne da vi anduvede marinaen, og vi fandt hurtigt en bådplads. Martin havde spottet den engelske båd, som vi var meget tæt på at påsejle to gange i Santa Cruiz, så vi besluttede at lade være med at tage bådpladsen ved siden af dem, men så med en bådplads imellem! Som vi havde regnet med, ville vi møde dem igen, og vi ønskede på INGEN måde at skulle ligge ved siden af dem endnu en gang! Vores tillægning til kajen lykkedes heldigvis rigtig godt, og vi var nu for alvor i Afrika.

En lille klippe foran marinaen
En lille klippe foran marinaen

Vi havde set en båd ”Skua” på AIS’en de sidste par timer inden vi kom til Mindelo – faktisk den eneste båd vi så, og det viste sig at de lagde til ved siden af os, så de nu var nabo til englænderne, hvilket passede os rigtig godt 🙂

Udover sightseeing på Cap Verde var vi nødt til at få ordnet nogle ting som var gået i stykker:

  • wiren til sidestaget i bagbord side knækket, så drengene gik straks i gang med at få det af og op til bådbutikken på marinaen for at få et nyt lavet.
  • køleskabet har drillet os lidt, så drengene er nået til en løsning med tykkere og kortere kabler, så vi ikke ligeså nemt får spændingsfald på batterierne. Vi ser om det virker på den store tur ”over dammen”.
  • Ny patron til redningsvest pga. vores tidligere nævnte ”vandshow” i salonen 🙂
  • Skiftet nogle sikringer i el-panelet
  • Og en masse andre småting.

For nogle kan det synes som om vi har mange reparationer på båden, men vi bliver altid lidt mere opmuntrede, når vi snakker med andre både omkring deres udfordringer. Vores nabo til bagbord side (franskmand) havde formået at tabe sin satellittelefon på havet (ca. kr. 10.000), havde flækket sit storsejl samt en knækket spilerstage! Vores schweiziske nabo (til bagbord side) havde forskellig småting, herunder at deres elektriske autopilot var gået i stykker, så de skulle have en helt ny! En tredje og meget større båd havde to satelitter med, som ikke virkede, udover at de havde knækket fald til spileren! Så taget det i betragtning synes vi at vi har det meget godt egentlig – indtil videre. Det var også tydeligt at alle (ligesom i Las Palmas) gik og lavede noget på deres både hele tiden, for at gøre dem klar til det store Atlanterkryds. I løbet af ugen kom der også flere båd ind i marinaen, som ville have krydset direkte fra de kanariske øer, men som alligevel havde været nødt til at gå i havn på Cap Verde pga. forskellige bådproblemer.

Smuk sandstrand i udkanten af Mindelo
Smuk sandstrand i udkanten af Mindelo

Marinaen i Mindelo var også meget velbesøgt af “børnefamilie-langturssejlerne”: det er et passende pitstop, inden den store tur over Atlanterhavet for de familier, som bl.a. er på jordomsejling. Vi lå på bro med et par hollandske familier, og det var tydeligt hvad børnene fik tiden til at gå med: fange fisk i havnebassinet og lege/tegne med hinanden på bådbroen – rigtig hyggeligt!:

Der leges og fiskes på bådbroen
Der leges og fiskes på bådbroen

Den dag vi ankom brugte Mai og jeg det meste af dagen på at rydde op og gøre rent i Aura: efter en uge på havet, hvor der er begrænset mulighed for at bevæge sig herunder at gøre rent, så trænger sådan en båd virkelig meget! Vi er meget spændte på, hvordan hun ser ud efter det store Atlanterkryds… 🙂 Imens tog Jakob og Martin op til havnekontoret og meldte vores ankomst. Da vi nu er udenfor Europa skal vi også til immigrationskontoret samt marinepolitiet. Og ikke nok med det, så skal det være kaptajnen ombord som indklarerer – så nu er det slut med at jeg kan trisse op og ordne papirer (det plejer ellers at være min faste tjans). Jeg ved ikke hvorfor, men i så fald er det så Martin som tager sig af det papirræs fremover:) Visum i stemplerne og 700 capverdianske escudos (ca. 7 Euro) var prisen for det, og marinepolitiet beholder i øvrigt vores skibscertifikater til vi skal ud af landet igen. Ifølge Jakob og Martin lå marinepolitiet et meget skummelt sted: grå og mørke østeuropæisek bygninger af beton og mange arbejdsløse afrikanere stod op af murene i håb om at få et dagsarbejde.

Terese, Mai og Jakob i lokal markedshal med frugt og grønt
Terese, Mai og Jakob i lokal markedshal med frugt og grønt

Der følger også en lille sød historie omkring hvordan Martin og Jakob finder hen til marinepolitiet: begge fyre går glade og godtroende ud af havneområdet og ud i selve Mindelo by. De fornemmer hurtigt at der er mange afrikanere, som gerne vil i kontakt med dem og prøve at sælge noget. De går videre mod politiet, og mens de går, er der en venlig afrikansk mand som begynder at ”hyggesnakke” lidt med dem begge to, mens de går. Han slentrer af sted sammen med dem, og spørger hvor de skal hen. De svarer, og de følges alle tre op til marinekontoret, han går med ind, og med tilbage igen mod centrum af byen. Martin og Jakob spørger ind til om han kender til hvor man kan få et kort over byen og noget turistinformation, og tilfældigvis har han en turistguide med på fransk, som drengene får. De går lidt videre, og Martin spørger om han har nogle børn. Han svarer at han to små babyer, og hurtigt drejer kapverdianaren samtalen over på om de kan hjælpe ham med at købe noget modermælkserstatning, da hans kone kun kan amme med det ene bryst. På dette tidspunkt har afrikaneren gået rundt med dem i ca. en times tid, og de godtroende drenge siger ja til at give lidt støtte og spørger om prisen på modermælkserstatningen, som han oplyser om er 1000 escutos (10 Euro). Drengene siger god for dette, og så viser afrikaneren dem hen til en ”kina-biks” og viser dem en stor modermælkstønde til 15 Euro, og tilfældigvis er der ikke en mindre. Drengene er klar over at de er blevet en anelse snydt, men ender så med at betale de 15 euro for ”dåsen”, og syntes at de havde gjort dagens gode gerning! Jakob og Martin kom tilbage og fortalte historien til Mai og jeg, som var færdige af grin, og vi blev enige om at vi ikke kan sende de to i byen igen alene – hvor meget modermælkserstatning kan det så ikke blive til i længden?

Grene bæres på hovedet ude i landsbyerne
Grene bæres på hovedet ude i landsbyerne

Næste dag gik med lidt bådarbejde samt gåtur i byen. Sao Vicente er den eneste af de ni øer, som har en marina, ellers skal man ligge for anker ved de andre øer. Marinaen er temmelig ny (fra 2008), så der er faktisk fine faciliteter dog med dårlig internet og man skal betale for hver eneste liter vand vi bader i, som i øvrigt er koldt. Men ellers meget fint:) De har en lille bådbutik lige ved siden af havnekontoret, hvor tyske Kai er klar til at hjælpe med diverse bådproblemer man måtte have.

Flot udsigt udover strand - Jakob har en "dramatic" funktion på sit kamera
Flot udsigt udover strand – Jakob har en “dramatic” funktion på sit kamera

Byen Mindelo er et unikt konglomerat af de tre kontinenter Afrika, Europa og Sydamerika. I nogle gader ses nedfaldne/ikke færdigbyggede huse bygget af det lokale vulkanbeton og grene, hvor der laves mad på åben ild, mens der lige ved siden af er moderne cafeer med skandinavisk inspirerede møbler i rene hvide farver, hvor du kan få caffe latte og wifi! Der er moderne shops, hvis store vinduespartier er anrettet med dyre parfumer som i Kastrup lufthavn, og overfor ses et forbedret gadekøkken serverende billige pizzaer. Man kan gå en tur ned af Mindelos brostensbelagte gader, hvor du hurtigt møder østeeuropæisk efterkrigstidslignende bygninger som burde rives ned, og tre meter senere ser du et oplyst hotel med renskuret facade, hvor det lille mærkat ”TripAdvisor” supplerer hotellets guldskilt ved hoveddøren.

Kapverdianer med kurv på hovedet - kurven er fyldt med slik, som hun sælger på gaden
Kapverdiansk kvinde med kurv på hovedet – kurven er fyldt med slik, som hun sælger på gaden

Du kan finde vestligt inspirerede parker, hvor blomsterbede i forskellige farvetoner omringer det karakteristisk centrerede vandspring, og du kan på en nymalet bænk i denne park få kortvarigt selskab af en tiggende kapverdianer, som prøver at lokke en guldmønt ud af dig eller alternativt snyde dig.  Det skal dog siges, at der dog også er flinke og ærlige kapverdianer, men man skal altid være om sig. Det er tydeligt, at Mindelo har været uden portugisisk herredømme (indtil selvstændighed i 1975), nogle bydele har samme navn som i Lissabon fx Belem og Seixia, og det førende sprog er stadig portugisisk. Cap Verde har også en meget ung befolkning: over 50 % er under 24 år(!), hvilket forklarer hvorfor man ser børn og babyer over det hele, og næsten ingen ældre mennesker!

Om fredagen d. 27/11 tog vi færgen til den store naboø St. Antao, som jeg beskriver i et blogindlæg for sig selv – med masser af billeder 🙂 Her vil jeg også vise flere billeder af deres landsbyer.

Smukke og frodie St. Antao - jeg skriver mere i næste blogindlæg
Smukke og frodie St. Antao – jeg skriver mere i næste blogindlæg

Om lørdagen 28/11 fandt jeg en reklame for et karnevalshow på et af hotellerne i Mindelo by, så vi inviterede vores to nabobåde (schweizerne og franskmanden) med derop, men det blev desværre aflyst pga. regn, så det var ikke muligt at opføre dansen 🙁 vi havde ellers glædet os til at se det, da de holder karnevaller nogle gange om året og er kendt for det her på Sao Vincente. I stedet tog vi på en lokal bar og fik en øl, hvor der var lækker live musik med lokale musikere.

Mindelo by og kapverdianer, som hjælper os med at få vanddunke ned på båden
Mindelo by og kapverdianer, som hjælper os med at få vanddunke ned på båden

Lidt bådarbejde lavede vi også indimellem – hvilket for Mais og mit vedkommende et par gange har involveret øvrige mandfolk på bådbroen! Martin og Jakob var gået op til bådbutikken for at høre om nogle reservedele, så Mai og jeg var alene på båden. Mai gik i gang med at lave vores solsejl (bimini), fordi den er lidt ustabil. Den skulle have et par ekstra skruer, så Mai gik i gang med boremaskinen for at lave et par huller. Denise fra den schweiziske båd kommenterede Mais arbejde med ”Cool, girl power!”, hvilket jo var meget fint. Man ligger meget tæt på sådan en bådbro, især når bådene er nogenlunde lige store, så alle følger meget med i hvad der bliver lavet. Franskmanden fra den anden nabobåd bemærkede også Mai og på det tidspunkt også mit håndværk med boremaskine og maskinbolte. Straks henvendte han sig til os, og ville komme og lave det for os, så det blev meget stærkere, for han havde en boremaskine som kunne bore i rustfrit stål og A2/A4-skruer. Mai og jeg var egentlig meget tilfredse med vores rolige og simple arbejdsgang, og da vi ikke har så meget erfaring med alu-stænger og rustfrit stål, kunne vi ikke rigtig indgå en diskussion med ham, om hans løsning var bedre eller ej. Nuvel, franskmanden veg ikke, og hoppede ombord hos os, og vi snakkede frem og tilbage. Han overtog opgaven, og efter et par minutter kom Jakob og Martin tilbage og kiggede undrende og grinende på vores crew-forøgelse. Derefter sagde begge drenge, at de lige så godt kunne sætte sig op på baren og drikke øl, og så kunne vi og de øvrige herrer på bådbroen fikse Aura? Bortset fra at franskmanden knækkede to af hans egne bor, så lykkedes det faktisk at blive en rigtig fin løsning til sidst! Og for at det ikke skal være løgn, så er det nemlig ikke første gang at Mai og jeg har fået hjælp fra andre velmenende herrer fra bådbroen, og til sidst blev vi enige om, at Mai og jeg måske bare skulle have en båd selv, hvor vi kunne stå og vimse lidt med en boremaskine og et sejl – så ville der nok komme en mand og hjælpe med at gøre vores båd klar!

Første søndag i advent blev fejret med adventsgaver: Kristine havde lavet adventskalender til os, og den første gave var to små haribo-slikposer og lidt julepynt, rigtig dejligt!

Morgenmad med julepynt - første søndag i advent
Morgenmad med julepynt – første søndag i advent

Jeg havde også lavet en til Martin, hvor første gave var ”fiskesnask”, som man kan komme på fiskekrogen i håb om få noget på krogen. Derefter smuttede vi op på turistkontoret, hvor vi havde lejet bil hele dagen. Det var en Suzuki Jeep, hvor vi fire personer kunne side ganske glimrende – vi syntes faktisk, at det var en rimelig cool bil, vi havde fået fat på der! Martin var chauffør, og jeg guidede turen efter vores meget nøjsomme kort. Gasterne på bagsædet:

På tur i jeep
På tur i jeep

Vi kørte hele øen rundt, og så små landsbyer med hønsegårde og geder:

Mai i hønsegården:)
Mai i hønsegården:)
Generelt tørt og goldt landskab
Generelt tørt og goldt landskab

Smukke strande både øst og vest – det klare blå vand er vanedannende for synet! Vi parkerede jeepen direkte på stranden, og havde den i øvrigt for os selv :

Jeepen helt til strandkanten
Jeepen helt til strandkanten

Og vi fik da også badet to gange på den tur. På en af strandene ville tre afrikanske drenge lege bold med Martin og Mai, hvilket de efter noget tids overtalelse gik med til.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Eftermiddagslur
Der slikkes sol
Der slikkes sol

Kapverdianernes fiskebåde i multiple farver er meget karakteristiske og smukke, og vi nyder synet af dem hver gang. Børn leger i og omkring bådene, og generelt er der meget liv i de små byer og der er masser af børn:

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Smukke fiskebåde
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Der er altid liv omkring fiskebådene

Vi kørte også til det højeste bjerg på øen. I modsætning til de kanariske øer er Sao Vincente på ingen måde turistet! Generelt er der næsten ingen turister, og man skal selv være opsøgende, fx kan man ikke få et kort over øen sådan lige og slet ikke gratis! Der er ingen skiltning rigtig og slet ikke til det højeste bjerg: det er en lille grusvej, som sidevej til hovedvejen på øen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Frokost på toppen af Monte Verde
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Jakob nyder udsigten

Vi kom op på toppen af øen, hvor der var en lille smule mere grønt end det øvrige af øen. Der er generelt meget goldt og tørt, men her oppe var der lidt grønt, og det viser sig også at hovedparten af landbruget foregår her.

Det er meget mere frodigt på det højeste punkt på øen
Det er meget mere frodigt på det højeste punkt på øen

Vi sluttede dagen af med en god gang risengrød med smør og kanel samt julesange på højtaleren, hvilket er blevet fast tradition til alle søndage i advent har vi besluttet 🙂

"Det er risengrød!" på Aura med lys og julepynt ved plotteren
“Det er risengrød!” på Aura med lys og julepynt ved plotteren

Mandag d. 30/11 var det min fødselsdag, og jeg blev vækket med sang og gaver. Jeg fik en meget fin blå strandkjole af Jakob og Mai, som jeg havde ønsket mig og af Martin fik jeg en tur med ham på cykler og ud at spise i byen – lækkert 🙂

Martin og Terese i ny fødselsdagskjole
Martin og Terese i ny fødselsdagskjole

Martin og jeg har ikke cyklet siden vi var i Danmark, så det var vidunderligt at få brugt lidt “cykelmuskler” igen. Vi havde skønt vejr, og vi snakket rigtig godt, mens vi nød udsigten udover vandet.

Terese og Martin med cykler
Terese og Martin med cykler

Vi cyklede ud til en landsby tæt på bugten, hvor Mindelo ligger og så ud til stranden i den anden ende af byen.

martin cykel
Martin med Mindelo bugt i baggrunden
terese cykel
Terese med udsigt til det golde landskab

Om aftenen var vi inviteret til før-dinnerdrinks kl. 18 hos Denise og Martin på den schweisiske båd ved siden af os. De er rigtig søde, og mens mændene snakkede teknik snakkede vi piger om familie og hvordan vi synes det er at sejle langt:)

Denise, Martin, Martin, Jakob og Mai til før-dinnerdrink og fødselsdagskage
Denise, Martin, Martin, Jakob og Mai til før-dinnerdrink og fødselsdagskage

Mai og Jakob havde bagt den flotteste fødselsdagskage med hjemmebagte bunde og creme med papaya som fyld – mums!

Den lækreste fødselsdagskage
Den lækreste fødselsdagskage

Det blev noget senere end regnet med – vi var der helt til kl. 21 aka. after-dinner-drinks-tid!, så derefter spiste vi en pizza oppe i byen sammen med Jakob og Mai. Det var kanon hyggeligt at snakke med Denise og Martin, og da Martin har været dansk gift førhen har han sejlet i danske og svenske farvande i mange år, og forærede os derfor hans 15 gamle søkort og pilotbøger over Danmark og Sverige, lækkert! De skal også sejle over Atlanten til Grenada nuher.

Jakob pisker fløde til smør
Jakob pisker fløde til smør

Jakob og Mai havde haft visse udfordringer, mens Martin og jeg havde været på tur. Fløden til kagen ville ikke blive pisket ordentligt, så det endte med at blive smør i stedet! Derudover så havde de købt vand på flasker oppe i byen, men var tilsyneladende blevet snydt for 16 liter, som de måtte op og klage over efterfølgende!

Jakob med vanddunke i Mindelo
Jakob med vanddunke i Mindelo

Bl.a. medbragte Jakob og Mai de tre tomme flasker på en snor op til butikken for at overbevise dem om, at de manglende de øvrige! De endte med at få kompenseret de fleste af dunkene.

Jakob synes også at han var blevet lidt langhåret, så en tur på en lokal frisørsalon blev der også tid til, og det skulle efter sigende have været en spændende oplevelse:

Jakob bliver klippet på lokal frisørsalon
Jakob bliver klippet på lokal frisørsalon

De sidste dage gik ellers med afslapning, badning, blogskrivning, skype-samtaler og indkøb til den store tur på diverse markeder (I får fotos i næste omgang). Vi forventer at det tager ca. 16 dage “over dammen” med en gennemsnitsfart på fem knob. HUSK at vi ikke vil være til at se på marinetraffic.com eller vesselfinder.com, når vi sejler offshore.

3 tanker om “Cap Verde - modermælkserstatning, julepynt og vandsnyderi”

  1. Kære Martin & Terese,

    Jeg når jer desværre først efter at I er kommer over til Caribien…
    Håber i hvert tilfælde at jeres rejse var en dejlig oplevelse. Dejligt at følge lidt med i jeres spændende rejse på jere fine hjemmeside og se hvordan I hygger jer. Jeg er selvfølgelig imponeret over hvor dygtige I er!

    Store knus til jer begge
    Ulla

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


7 + = otte