Turen går til Cap Verde - sejl sydpå til smørret smelter

Vi
var alle fulde af spænding og havde lidt sommerfugle i maven, da vi smed fortøjningerne onsdag d. 18. november 2015 fra San Sebastian, La Gomera.
Vi
havde haft gang i den med mange forberedelser den sidste uge, og var faktisk også lidt stolte over at vi kom afsted som tidsplanen foreskrev (det er nemlig ikke altid at det lykkes!!) 850 sømil ventede foran os.

Det sidste billede inden afsejling
Det sidste billede inden afsejling

Vi sejlede afsted for motor de første tre timer, hvilket vi havde luret på vejrudsigten. Derefter fik vi en mere konstant nordenvind på 8-12 m/s, som gjorde det muligt at sætte vores genua (store forsejl), og vi opnåede en behagelig agten for tværs-kurs. Vi endte med kun at sejle for genua hele vejen med en jævn god fart på 5-6 knob – ned af bølgerne dog op til 8 knob, og ned ad bølgerne 4,5 knob. Nogle nætter var vi nødt til at rebe ind (gøre sejlarealet mindre) for at give en bedre balance i båden. Storsejlet kom slet ikke op – der skal mindre vind til. Vi havde også kun én manøvre på hele turen: en enkelt bomning 120 sømil fra Mindelo, ellers havde vi samme sejlføring i syv dage!  Så er man langturssejler med stort L! For at fejre den ene manøvre lavede Martin “bomningskaffe” til os alle 🙂

Vand, vand og atter vand
Smukke og her rolige Atlanterhav

Yrsa (vores vindror, automatpilot for sejl) blev hurtigt sat på, og hun styrede fortræffeligt alle dagene! En tre timers vagt i hendes selskab gør ens metier som rorgænger noget lettere, end hvis det var håndstyring. Martin havde dog glemt at sætte servo-roret på selve vindrors-aggregatet inden vi tog afsted, så Martin måtte lige “svæve” på hækken med badetøj og sikkerhedsline for at sætte det fast. (Jeg har en video, som jeg får redigeret og lagt op på facebook snarest)

 

Mai peger på vindror
Mai peger på vindror

 

De første 1-2 døgn var vi alle sammen trætte, hvilket er blevet fast rutine når vi sejler de længere stræk – kroppen skal vænne sig til at være i konstant bevægelse. Vores nye rare gast Jakob måtte også lige bruge et par døgn på at vænne sig til de store og uregelmæssige bølger, som Atlanterhavet byder på. Jakob måtte medgive at de her bølger på ingen måde kan sammenlignes med bølger i de danske indre farvande – hverken visuelt eller krængningsmæssigt. Det kræver lidt tilvænning at være i bølgedalen med 5-6 meter bølger omkring sig, hvor det ikke er muligt at se horisonten, før du er på bølgetoppen igen 🙂

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Bølge bag hækken

Jakob sov det meste af tiden de to første døgn, og måtte smage aftensmaden to gange på andendagen af sejladsen, men det er jo også tradition at en eller anden ombord ofrer til Kong Neptun! Vi monterede et søsygeplaster på Jakob, hvilket Mai og jeg fast bruger, når vi er på de lange stræk, og efter to døgn var Jakob fit for fight igen 🙂

Flyvefisk - den har virkelig vinger!
Flyvefisk – den har virkelig vinger!

Forplejning på overfarten: vi kunne godt mærke, at det var lidt tiden vi havde været på langfart og skulle lave mad under disse store bølger. En aften røg de hakkede grøntsager bagom komfuret, en anden dag tabte vi sukkeret til kagen på dørken, så alle vores sejlersko fik en fin “sukkerlage”. Mælk-distribution på bukser og teakdæk er også fortsat en klassiker:) Det lykkedes dog at få lavet noget mad: Mai og Ulriks wokgryde med kylling de to første dage, dernæst krebinetter med varm kartoffelsalat, næste dag krebinetter med stuvet hvidkål. Derefter to dage med kalkun i tikka masala-dressing og sidste dag spagetti med kødsovs. Alt er lavet med friske varer fra La Gomera pånær kødsovsen, der måtte vi tage det tørrede kød i brug. Kødet skal lægges i blød ca. 8 timer før, og så er det ellers klar til anvendelse. Vi havde købt masser af citroner og hollandaise-sovs til alle de fisk, vi ville fange, men det er ikke sket endnu (nærmere beskrivelse følger).

 

Flyvefisk på dæk
Flyvefisk på dæk

 

Sightseeing på overfarten: modsat mange af de andre sejladser så vi hverken andre skibe, delfiner eller hvaler i en hel uge. Til gengæld kan vi tilføje et nyt underholdningsmoment til listen: flyvefisk. Jeg troede faktisk, at det var en joke at sådanne dyr fandtes, men min manglende viden kom til skamme. Og jeg kan tilføje at navnet passer fortrinligt: dyret er virkelig en blanding mellem fugl og fisk. Flyvefiskene er lidt mindre end sild og har lange vinger i hver side. Vi ser dem nogle gange “flyve” i flokke henover bølgerne, og i visse tilfælde kan de lande på Auras fordæk eller i cockpittet! Om natten kan det være svært at se om vi fået “besøgende ombord”, men der har man sin lugtesans til at bekræfte dette 🙂 Vi har hørt andre sejlere få dem i nakken, men det har vi dog ikke prøvet endnu!

 

Fyrene hygger sig ombord :)
Fyrene hygger sig ombord 🙂

 

Underholdning på overfarten: vi har hørt musik bl.a. TopGun og Poul Krebs samt et pot-cast om Peter Mathiesen, der i en alder 22 år sejlede rundt på verdenshavene i fem år i sin fars sejlbåd. Der er blevet læst en del bøger undervejs bl.a. Troels Kløvedals beretninger, samt oplæsning fra “Danmarkshistorien” (afsnittet om navngivningsloven faldt jeg tilfældigt over), flettet julestjerner (medbragt af Jakob), skrevet sang omkring livet ombord på Aura (den bliver frigivet for sig selv her på bloggen:)) samt oplæsning fra “Mais brevkasse”.

Der læses
Der læses

Brevkassen er opstået her på turen, da Mai har fået den lille opgave at finde på en leg/quiz/sjov&spas til hver dag på den store tur over Atlanten (fra Cap Verde), og i den forbindelse havde hun brug for lidt sparring. Brevkassen hænger på opslagstavlen, hvor alle ombord kan komme med ideer eller spørgsmål, og efter aftensmaden bliver de læst op og besvaret. Der kom ikke så mange bud til opgaver, men mere spørgsmål om alt muligt forskelligt:

  • “Hvor mange gange skal papiret til brevkassen foldes?”
  • “Hvornår kan vi tillade os at spise kage igen?”
  • “Hvad er Jakobs livret?”
  • “Hvem har det pæneste hår ombord?”
  • “Hvor er alle fiskene blevet af?”.

Alle mulige mærkelige spørgsmål, som dukker op, når man er fire mennesker på en 11 meter sejlbåd i en uge. Og vi har jo kun det spas, vi selv laver 🙂

Mais brevkasse
Mais brevkasse

Ang. fiskespørgsmålet så er det virkelig et af de punkter, hvor vi er håbløst bagud – vi har absolut intet fanget 🙂 Vi har snøren ude i alle dagtimerne hver dag. Martin og Jakob har skiftet sprutter på fiskestangen OG sat endnu en fiskestang op for at øge sandsynligheden for fangst. Indtil nu er Mai og jeg stadig de eneste sild ombord, og vi fortsætter derfor med “Alt godt fra Tereses køkken” indtil det modsatte er bevist 🙂

Jakob gør fiskesnøren klar
Jakob gør fiskesnøren klar

Vi har også set DVD i to timer en af dagene: min computer blev sat op på lugen ved nedgangen til salonen, lyden forstærket med Martins lille forstærker, og så sad vi ellers på bænkene med solhatte og så “Mit Danmark” med Troels Kløvedal. Virkelig speciel oplevelse at sidde mange tusinde sømil væk fra sit hjemland, og høre om skaldyrsproduktionen i Limfjorden samt Kløvedals besøg i kunstneren Jorns hus i Nordjylland. Meget smuk udsendelse, næsten tenderende til det nationalromantiske i mine øjne, hvilket passer rigtig godt til os udfarende danskere 🙂

Der flettes julestjerner
Der flettes julestjerner

Vores produktion af kager er ikke blevet formindsket, selvom vi nu har sejlet et længere stræk. Det blev til to stk.: en krydderkage som dufter dejligt af jul samt en banankage med masser af chokoladestykker og nutellaglasur. Mai har desuden bagt boller til os også 🙂

Vores vagtskema med tre-timers vagt om natten og fire-timers vagt om dagen fungerer rigtig godt. Martin er “på kald”, hvis der er nogle spørgsmål og helt lavpraktisk så har vi en walkie-talkie i cockpittet, som man kan ringe på,  hvis der vel og mærke er strøm på. Vi er for det meste alle sammen vågne i dagtimerne, hvor vi spiser sammen. Morgenmad er havregryn/müsli med mælk, frokost er rugbrød (så længe vi har det) med tun, makrel, æg eller pølse. Derudover utallige mellemmåltider med frugt og diverse snack 🙂

Mai læser på dækket med redningvest og sikkerhedsline
Mai læser på dækket med redningvest og sikkerhedsline

Den maksimale vindhastighed vi har haft har været 17 m/s, hvor der var godt drøn på. Turen er egentlig gået rigtig godt, men vi havde dog en lille dramatisk oplevelse. Natten til fredag d. 20. november havde Jakob nattevagt fra kl. 2-5. Jeg havde lige lagt mig til at sove (jeg har vagten inden Jakob). Kl. ca. 2.30 lyder der et kæmpe kanonslag i båden, og Martin, Mai og jeg vågner alle tre med et kæmpe sæt. Vi træder ud fra sengen i en masse vand på dørken, skynder os op til Jakob, som heldigvis har det godt. Vi har alle en fornemmelse af båden er tippet om på siden i nogle få sekunder. Lugen til salonen var åben, og vi finder nu ud af at en kæmpe bølge var skyllet henover Jakob og hele cockpittet, for derefter at plaske direkte ned i salonen. Bølgen havde været så kraftig, at en af lugerne i gulvet var slået op, så op til flere glas med henkogt kød var “kastet op” på gulvet/dørken. Ligeledes var en bakke æg kommet op på dørken, og trillede rundt pånær dem som allerede var ødelagte. Det værste var dog, at vandet havde sprøjtet ALT til i el-rummet: alle ledninger sjaskede rundt i saltvand. For at give en ide om hvor meget vand vi taler om, var den ene redningsvest sprunget op og lå nu også og “svømmede” på dørken.

 

Opslået redningsvest - i salonen!
Opslået redningsvest – i salonen!

 

To af hynderne i salonen kunne vrides, og alle bøger i skibsbiblioteket var gennemblødt. Vi gik straks igang med at tørre ledningerne først – Martin oplyste om, at der var en risiko for at der kunne gå ild i elsystemet, så vi var ekstra opmærksomme. Der gik overgang i nogle af kontakterne i el-panelet: fx startede vores oliefyr op, og opvarmede hele båden. Det blev pænt varmt, da vi ikke turde at åbne lugerne i frygt for mere vand. VHF’en tændte og slukkede som den selv syntes. Køleskabet var ikke til at kontrollere heller. Adrenalinniveauet var temmelig højt på dette tidspunkt, men vi fandt dog hurtigt ud af, at vi ikke havde læk i båden, hvilket jo var meget prisværdigt. Vi tørrede bådens interiør af i to timer, kontrollerede at batterierne (start og forbrug) ikke var skadede, hvilket det ikke ser ud til. Dog har vi sidenhen haft svært ved at holde batterispændingen oppe, så vi har måtte tænde motoren nogle timer. Vores batterier burde være rimelig nye, så vi må se hvad fejlen kan være, når vi kommer i havn.

 

ALLE bøger er våde...
ALLE bøger er våde…

 

De næste dage stod den på tørring af hynder, bøger og el-apparater i cockpittet. Martin og min computere var drivvåde, men efter nogle dages tørring er det lykkedes at få liv i dem igen. Vores radio i salonen er fuldstændig død, så der er vi nødt til at købe nyt. Displayet til oliefyret er også røget, men selve oliefyret fungerer ganske glimrende, fandt vi ud af 🙂

Hynde til tørre i cockpit, Martin læser
Hynde til tørre i cockpit, Martin læser

Generelt synes vi at denne tur har været den bedste hidtil: begrænset søsyge, godt vejr og vi har haft energi til at lave andre ting ombord end at sove fx rydde op og lave småting. Stemningen har været i top, og tiden er fløjet derudaf. Nu venter der en lille uges udforskning af Cape Verde-øerne.

6 tanker om “Turen går til Cap Verde - sejl sydpå til smørret smelter”

  1. Hej Aura, sikken et bølgedrama. Kan godt huske hvordan det er, når gulvbradderne svømmer op?. Helt vildt at i mødte sådan en bølge. Ellers meget dejligt at læse, at dammen ikke har forandret sig de sidste mange år. .. Og at flyvefiskene stædig findes, Hvad sagde jeg? Kan heller ikke finde nogen billeder, hvor i har regntøj på. Jeg spørger Ole i morgen hvordan i skrammer fiskene væk. Glæder mig at høre endu mere fra jer. Kram Iris

    1. Hej Iris:) tak for hilsenen. der var absolut INGEN regn på noget tidspunkt, så det var bare skønt:) dejligt du følger med stadigvæk! hilsen til Mikkel og pigerne! kram

  2. Wow, beretningen om bølgen måtte jeg straks oversætte til Klaus – der kan man fornemme naturens magt.
    I er så dygtige til at tage alle situationer i stiv hånd – respekt!
    Vi ønsker jeg videre god vind, godt humør og god tur.
    PS I ser alle så herligt afslappede og nydende ud . supi…
    KH
    Faster Lene

    1. Ja, det var vildt m den bølge! og ja… vi må prøve at tage udfordringerne som de kommer, og vi prøver at være rimelig rolige. Som Mai og jeg siger: vi kan ikke rigtig løbe fra problemerne, så vi må prøve at navigere i det! 🙂 kram kram

  3. – og så har jeg lige bestilt “Mit Danmark” med Troels Kløvedak- det lød så godt – og jeg kunne få DVD’en for 49 kr – nu er jeg spændt på at se den.
    Desværre kunne jeg ikke låne den på Flensborg Bibliotek ( der er jeg gratis medlem og de sender gratis til Köln – jeg skal så betale
    tilbageportoen), men 49 kr, det klarer jeg..
    KH til alle på Aura
    Faster Lene

    1. hvor er du sej Faster!!! det er virkelig en nydelse værd med Kløvedal, det vil jeg sige. En meget flot optagelse, som jeg tror at du vil nyde! 🙂 hilsen til jer begge

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


fire + = 11