Goodbye to dailylife

FARVEL TIL JOB, LEJLIGHED OG MUSIK

Da beslutningen var taget 1. februar 2015 måtte vi hurtigt få opsagt vores lejlighed, så vi kunne flytte ned på båden og lære den at kende. Derudover blev vi enige om, at vores arbejdspladser måtte havde det at vide rimelig hurtigt, hvis vi skulle have en chance for at få orlov. På en eller anden måde havde vi  begge to mentalt indstillet os på at vi ville få orlov, men som de første par uger gik, begyndte vi at tænke på, at sandsynligheden for orlov nok var ret lille. Det tog lidt tid her, men vi kiggede hinanden dybt i øjnene igen, og besluttede os for, at vi nu var  helt klar til at “ofre” vores jobs, og overbeviste hinanden om, at vi nok skulle få nyt arbejde, når vi kom hjem. Herefter blev det på en eller anden måde nemmere at få det sagt til vores arbejdsgivere. Vi har begge søgt om orlov – Martin har fået orlov et år, mens jeg har været nødt til at sige op.  Vi tager den derfra, når vi anløber dansk farvand igen i juli 2016.

Vi havde overvejet at fremleje vores lejlighed, mens vi var væk. Vi snakkede frem og tilbage omkring det. Martin var ikke så vild med at have folk ind i lejligheden i 1½ år, også hvis lejerne sagde op undervejs og vi fra en eller anden caribisk ø skulle finde en ny lejer. Derudover så ville vi nok finde en anden bolig alligevel, lidt mere ude på landet med noget mere grønt, så det passede fint, at vi sagde den op. Nogle af vores møbler regner vi med at sælge og resten har vi fået lov til at få opmagasineret hos mine forældre, som bor på en gård. Her kan vi også have vores to gamle biler stående – de er af lidt ældre dato, så vi ville ikke kunne få så meget for dem, og så har vi også noget at køre i, når vi kommer hjem. Mine forældre og søstre har lovet at “lufte” vognene lidt i løbet af det års tid, vi er væk.

Jeg har en stor passion for musik og har spillet på forholdsvist højt niveau hele mit liv. Man kan sige, at jeg har haft musikken som mit altoverskyggende fritidsinteresse, mens Martin har sejlet (laserjolle og matchrace). Vi gik begge til “talentudvikling” mht. musik og sejlads sideløbende med gymnasiet. Martin og jeg mødtes oprindeligt på den lokale musikskole, hvor vi begge spillede klaver. Mens jeg tonsede løs på tangenterne og fløjtespillet i gymnasieårene, var Martin altid afsted og sejle et eller andet sted i landet eller udlandet, hvilket til tider gjorde det lidt svært at komme i kontakt med hinanden. Det betød så også, at vi først rigtig blev kærester efter gymnasiet, da vi ligesom satte niveauet for vores interesser lidt ned, og universitet kunne tage over.

At tage en beslutning om at tage ud at sejle næsten et helt år betyder også et endeligt farvel til musikken. Jeg er stoppet i DUSIKA,  som er det ungdoms-symfoniorkester, hvor jeg  har spillet tværfløjte og piccolo i flere år, og min ugentlige klaverundervisning er ved at rende ud. Det er noget af en ændring at have trænet klaver et par timer om dagen så sent som i efteråret 2014 (pga. et stort velgørenhedsprojekt) og afsted næsten hver weekend til orkestertræning eller øvrige koncerter til at alle weekender nu foregår på enten bådmesse, sejlerkursus, på dækket eller foran computeren for at lave ruteplanlægning! Det bliver lidt svært for mig at skulle undvære musikken i så lang tid, vil jeg nok sige, MEN har dog også tænkt mig at finde en løsning på det… min tværfløjte kan jeg have med, og tænker at den da nok kan klare et Atlanterhavskryds :) Med mit klaver står det lidt værre til. Jeg har hørt en langturssejler fortælle om en professionel pianist, der fik indbygget et klaver i sin båd, men da det hele tiden røg ud af stemning pga. ændringer i vandtemperaturen, så kunne han ikke bruge det i praksis. Så denne løsning har jeg kastet væk for længe siden :) Imidlertid har jeg været nede i båden for nylig og tage mål af vores hylde i forkahytten, da jeg har et lille håb om, at der kunne være plads til et lille klaviatur/keyboard her. Jeg må sige, at Martin har taget det med ophøjet ro, at jeg vil have et klaver med…. det er jo ikke fordi det bugner af plads på sådan en båd, slet ikke når vi skal have mad og vand til 3 uger fra Cap Verde på et tidspunkt. Men jeg er ved at se på, om man kan snige et lille pianoforte med af en eller anden art:)  Nærmere info følger!

En tanke om "Goodbye to dailylife"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Et sejlereventyr til Caribien // A sailing adventure from Denmark to the Caribbean