Temperaturen
var nogle af tyve grader på Porto Santo, rigtig dejligt, så man kan gå med shorts og T-shirt. De lange bukser er kun til sejlads nu. Til gengæld har vi rigtig meget regn i form af dansk bygevejr: solskin, regn, blæst, solskin, regn, blæst. Det medførte at jeg fik en mild form for pandehulebetændelse, samt at alle mere eller mindre blev lidt våde i løbet af en dag, da bygen altid kom uforudsigeligt! De lokale siger at det er totalt atypisk med alle de lavtryk, som har været i oktober måned her. Vi satser stadig på bedre vejr, om ikke andet når vi bevæger os længere syd på 🙂

Søndag d. 18/10 blev den helt store sightseeing dag. Mariaen ligger ca. to kilometer fra centrum, så man kunne nemt gå derind til fods.

Byen er meget lille med få tusinde indbyggere, og der var tre seværdigheder i byen, som alle lå ved siden af hinanden i “centrum”. Det første var Christoffer Columbus’ hus, hvor han har boet med sin kone, som var fra Porto Santo. Vi læste om hans fire sejlruter, om hvordan Brugge (som vi tidligere har besøgt), var hovedsæde for al nordeuropæisk handel fra 1400-1500, indtil Antwerpen overtog.

Her så vi også Columbus’ dagbog, og en kopi af hans skib Santa Maria som modelskib.

Der var også et lille museum ved siden af, som hørte med til Columbusmuseet, som viste fotos og historiske beskrivelser af øen. Bl.a. har der været mange såkaldte ”dragonblood”-træer på øen, hvis frugt har en meget karakteristisk klar rød farve, som var meget populær til farvning af tekstiler, og derfor har der været stor eksport af dette fra øen.

Turen gik herefter på den anden side af gaden, hvor man tydeligt kunne høre kirkeklokkerne ringe. Kirken var allerede propfyldt, da vi kom. Messen var i gang, og vi nød deres smukke stemmer synge til salmerne og korsvarene. Ligesom i Lissabon kunne man se den karakteristiske portugisiske mosaik på væggene.

Herefter gik turen 10 meter videre, hvor vi så det fine, lille rådhus. Det var lukket, da det var søndag.

Generelt var der er en udpræget ro og afslappethed på øen, som vi ikke havde mødt før. Det var tydeligt, at de lokale kendte hinanden godt. Fx kunne en lokal gå over fodgængeroverfeltet, men så lige genkende føreren af bilen foran og derefter gå hen og snakke lidt –  midt på vejen. Der er heller ikke så meget trafik, så på den måde gjorde det ikke så meget.

Efter vores sightseeing i byen, spiste vi mad på en nok alt for turistet restaurant. Martin blev ikke rigtig mæt, og forsøgte sig med den lokale is på øen, som skulle være ret kendt:

Vi andre fik is senere. Vi gik videre rundt i byen, gik lidt op og ned ad gaderne og nød udsigten til det flotte blå ocean, som vi netop havde været vores transportvej.

Vi gik ned ved den meget kendte betonbro i byen, som er samlingssted for lokal og turister – for at  slappe af, fiske eller tage en dukkert.

På vej ned af bakken mod molen bemærkede Martin selvfølgelig nogle el-installationer ved noget bebyggelse. Man må sige at det er lettere “alternativt”, så det fortjener et foto her på bloggen:

Porto Santos 9 km lange sandstrand ville vi ikke gå glip af – netop stranden er øen allermest kendt for, og Martin og Mai var de første til at bade i Atlanterhavet.

På Aura kunne vi på måleinstrumenterne se at vandtemperaturen var ca. 23 grader, så det var jo tåleligt for en gang badning. Senere på ugen tog Martin, Mai og jeg på strandtur en halv dag med lidt længere badeture og solslikkeri. Dejligt.

Mandag blev lidt bådarbejde-dag og afslapningsdag. Jeg lå i sengen faktisk hele dagen med snue/pandehulebetændelse. Vindmøllen ville stadig ikke virke, så Martin forsøgte sig igen, og tog kontakt til forhandleren, som har taget kontakt til den oprindelige forhandler i England. Martin har forsøgt at rense den igen, men måske er vi nødt til at få en ny mølle tilsendt, hvis det stadig ikke virker, vi får se.

En af aftenerne hvor det havde været godt vejr, besluttede vi os for at grille pølser og brød til hotdogs samt tunbøffer til aftensmaden. Vejret så rigtig godt ud, og vi ville være taget på stranden for at nyde maden, men hurtigt kom en byge forbi og vores grill-arrangement blev rykket hen til broen lige foran os. På billedet ses Martin (grillmesteren på Aura) under vores Hello Kitty-parably med en Carlsberg-øl ved siden af, mens grill-maden forsøges tilberedt i regnvejr:

Vi har jo haft/har stadig lidt udfordringer på båden bl.a. at vores AIS-modtager heller ikke virker for tiden. AIS-afsenderen er den ”dims”, som gør at I kan se os på marinetraffic.com 🙂 og at andre skibe kan se os. AIS-modtageren er den ”dims”, som kan vise os andre skibe omkring os med AIS, og den er vi meget interesserede i skal virke. Vi har fået dansk ekspertise over telefon, og fundet ud af at vi mangler nogle reservedele, som bliver sendt ud til os sammen med vores kommende gast Jakob.

En gåtur op på et af bjergene blev det også til, selvom vejret stadig var meget efterårsagtigt. Smuk udsigt, selvom det var lidt tåget og en del skyer:

Herefter gik tankerne på, om vi skulle tage til Madeira. Nærmere følger om dette i næste indlæg!