Tak
for alle jeres søde hilsener, kommentarer her på bloggen (de bliver alle læst, og sagt videre til hele crewet på båden :)), hilsener og “likes” på Facebook.  De giver smil på læben blandt besætningen 🙂 Skriv endelig også hvis I har nogle spørgsmål om noget.

Vejret er meget smukt med solskin fredag d. 9. oktober, hvor vi nyder kystlinjen fra søsiden langs Portugal. Naturen er meget rå med klipper i flere niveauer, men også overraskende frodigt.

En glad lokal fisker sejler sejrsstolt rundt om Aura, vi undrer os hvorfor han gør dette, indtil han storsmilende viser en kæmpe fisk, han har fanget. Vi giver ham high five, og han drøner videre i sin jolle med påhængsmotor. Det synes vi alle var meget hyggeligt.

Efterhånden som vi nærmer os Cascais, får udsigten et mere urbant udseende med hoteller og havnemiljø. Cascais vækker minder for Martin, som har sejlet mange stævner i forbindelse med jollesejlads i hans yngre dage.

Vi nærmer os Lissabon langs Teja-floden, og kan langsomt skimte mere og mere af den tunge stålbro, som opdeler Lissabon i en sydlig og nordlig del.

Det larmer virkelig meget fra broen pga. bilerne, men vi nyder alligevel at sejle under stålkonstruktionen, som minder os om det første bro vi har passeret på turen: Dronning Alexandrines bro ved Kalvehave, Sydsjælland, Danmark. Broen ved Lissabon er selvfølgelig noget større 🙂

Iris var super frisk ved køkkenet, og lavede den dejlig pastaret til os, som vi nød under indsejlingen.

Vi besluttede os hurtigt for at lave en lille ”kanalrundfart” i egen båd, inden vi tog stilling til hvor vi skulle gå i havn henne. Vi iagttog den sydlige del, som har en flot statue (se foto):

Den sydlige del er mere frodig med grøn bevoksning, mens den nordlige del tydelig viste sig at være selve Lissabon by (centrum) med multiple bygninger i  gul-røde farver og meget lidt beplantning. Vi sejlede tæt på den kendte gule markedsplads på nordsiden, som ligger ud til vandet. Vi tog en masse billeder fra søsiden, mens turisterne på land tog en masse billeder af os og Teja-floden fra landsiden 🙂

Krydstogtskibene var der mange af, og de er bare store! På nedenstående foto ser I en tre-mastet træbåd (altså en meget stor båd) ved siden af den ene cruiser: træskibet er næsten ingenting!

Vi så også en portugiser i gang med at male en del af skibet. På afstand ligner han blot en lille prik på den store båd:

Vi lagde til ved havnen i Al’Cantara, en suburb ca. 2-3 km fra Lissabon i retning med stålbroen. Vi var heldige at få en plads, for de havde ellers alt optaget! Det har vi ikke været udsat for før på turen, men det er nok fordi vi er kommet mere syd på og møder flere og flere langturssejlere. Efter at have lagt til her gik Mai på indkøb for at handle ind til hjemmelavet burger med guacamole og det hele (mums), Martin gik i gang med at fikse vindmølle, Iris tjekkede turistbogen om Lissabon ud for at være klar til næste dag, og jeg selv bag computeren for at forsyne jer hjemme i Danmark med læsestof 🙂 Vi havde en hyggelig aften, hvor vi gik tidlig i seng.

Lørdag var vi tidligt oppe for at opleve Lissabon – vi havde kun ca. et par dage i byen for at nå det næste vejrvindue mod Porto Santo. Vi tog af sted med ”trammen” indtil midtbyen, og fik med det samme bekræftet vejrudsigten om heldagsregn med lårtykke stråler – dette på trods af, at Lissabon er Europas mest solskinsrige hovedstad med 2800 solskinstimer. Dette var bare ikke noget, vi skulle opleve! Men vi er jo beredt på lidt af hvert, så vi havde fuld regnvejrs-dragt og gummirøjser på til at være af sted på heldagstur.

Vi visiterede hurtigt turistkontoret (bl.a. for at få læ for en heftig regnbyge), og kunne ud fra nogle turistbrochurer hurtigt finde ud af, at vi da kunne vi lave en lille “business” på Aura, hvor turister kunne komme med og opleve delfinspring samt solnedgange:

Solnedgange og delfiner har vi i hvert fald oplevet mange gange efterhånden! Nå, men vi smuttede videre til handelspladsen (som vi nu kunne opleve fra landsiden også), og så videre afsted i byen.

Iris førte os igennem byen, og var en kanon turistguide. Efter lang ventetid kom vi med den berømte sporvogn nr. 28, som fører en rundt i hele byen – op og ned. Når man går op af de to trin i sporvognen, føler man at man træder ind i en tidslomme tilbage til 1950’erne: skrifttypen ”udgang” er skrevet med en let kursiv skrift, hvis hvide farve trænger til at blive frisket op, men det er i harmoni med det smukt lakerede træ, som er slidt efter mange besøgendes hænder.

Chaufføren ringer med en klokke, når folk eller bilister skal flytte sig fra vejbanen: gaderne er så smalle, at alene sporvognen fylder hele gaden (se nedenstående foto). Jeg vil sågar sige, at de portugisere, som bor ud til disse gader, er nødt til at vente på at sporvognen er passeret, for at kunne komme ud!

Vi nød også centrum af byen, Baixa, hvor der er en masse små nichebutikker, som er meget karakteristisk for byen. Fx er der ”Skrædderstræde” og ”Tekstilstræde”, hvor butikkerne for det pågældende ”tema” oprindeligt var samlet – der var små rester af disse butikker tilbage. De små shops der overraskede os mest var kork-butikker, som ligesom portvin er meget karakteristisk for Portugal samt butikker, som udelukkende sælger handsker! Derudover er disse butikker kun 1-2 m2 store, og vi blev enige om, at hvis vi en eller anden dag ville starte en hårelastik-butik eller en shop som kun sælger blyanter, så måtte det være i Lissabon!

Lissabon er utrolig kuperet, og er bygget på 5-7 syv små bjerge. Vi fik derfor gået (vandret?) meget op og ned i løbet af den dag, men vi mangler også lidt kompensation på triptælleren når vi sejler langt, hvor vi maksimalt går 4 meter frem og tilbage i båden 🙂

Den meget karakteristiske portugisiske mosaik mødte vi flere steder i byen:

På toppen af et af bjergene ligger en gammel borg, Castelo de S. Jorge, hvor vi nød den smukke udsigt udover byen, selvom den var begrænset af regntågerne.

Derefter gik vi på cafe, hvor vi nød den dejligt kølige og saftige sangria (mm, lækkert) og en kop kaffe. Derefter videre ned i centrum med ”bumle-banen” aka. sporvognen, hvor jeg købte et par T-shirts og bluser (jeg har ikke fået taget så meget sommertøj fra Danmark med), isspiseri, overvære en katolsk messe, og spise på en lokal restaurant hvor vi hørte den karakteristiske fado-musik, som lever i bedste velgående i Portugal.

Vi var generelt overraskede/chokerede over, at bygningerne i byen var meget misligeholdt… altså meget misligeholdt, også midt i centrum. Nogle steder var der gaffa-tape foran vinduerne, hvis de var knækket, andre steder var træet mugnet helt op omkring glasset. Jeg læste i turist-guiden, at Lissabon har lidt meget under finanskrisen i 2008, og at både det offentlige og den private sektor har svært ved at følge med al vedligeholdelsen inkl. kloakering, som er besværliggjort at de store højdeforskelle i byen.

Tilstanden på el og faldstammer kan også diskuteres:

… men så havde vi lidt at snakke om undervejs også 🙂

Vi gik rundt omkring og mærkede stemningen i byen. Byen forblev smuk, efterhånden som mørket sænkede sig.

Vi havde stadig vores regntøj og gummistøvler på, men vi havde spottet et par hyggelige steder, hvor man kunne få en tår at drikke efterfølgende. Selvom vi ikke var særlig pænt påklædte, så kunne vi ikke lade være med at gå til en meget intim bar, hvor der var live musik med tre kanon dygtige musikere, som spillede alt fra Michael Jackson til Grease til Queen – alle de gode klassikere, hvor vi godt kan lide at danse.

Så vi stillede rygsækkene på gulvet, tog regnjakken af og ”hoppede” med til den lækre musik i gummistøvler J De spillede et par timer, der var faktisk kun internationale gæster fandt vi ud af, men god stemning og det var MEGET varmt – ikke mindst fordi al fugten var på indersiden af vores regntøj 🙂 Men det var hyggeligt, og herefter var der generel konsensus i crewet om at smutte tilbage til båden og sige tak for 16 timers god sightseeing i Lissabon.

Søndag d. 10/10 gik med rengøring af båden og indkøb. Det ville være vores sidste destination på fastland, og derfor ville vi gerne handle så meget ind som muligt her, da vi formoder at priserne er bedre. Desuden skulle vi også sejle 4-5 dage, så noget mad skulle vi jo have. Mai og jeg gik i gang med dette: tre indkøbsvogne fik vi fyldt i det lokale supermarked, og fordi vi handlede så meget ind (ca. 2300 danske kroner) fik vi 20 euro i rabat!

Det synes vi er god stil! Vi var nødt til at bestille en taxi for at komme tilbage til havnen, da der var en jernbane i vejen. Da vi ankom til havnen, måtte vi hente Iris og Martin for at få fragtet alle varerne fra indgangen og ned på broen

Derefter ventede yderligere et par timers projekt for Mai og jeg med stuvning samt lagerføring af vores varer….

Martin mente, at man kan tale om “meter-varer” med den bon, vi fik med hjem:

Mandag fik vi pakket det sidste, tjekket vejrudsigten endnu en gang, som har drillet os rigtig meget. Der ligger en del lavtryk i Atlanten, som er meget atypisk for denne årstid. Vi har snakket med mange af de andre langturssejlere for at få gode råd, og vi måtte konkludere at vi ikke kunne få et super optimalt vejrvindue. Alternativt måtte vi vente en uge til med håb om bedre vejr, men dette ville ikke være sikkert. Desuden skal vi helst flytte os sydpå lidt hele tiden, da Iris har en flybillet fra Tenerife d. 29/10. Som det så ud, ville vi få to gode dage at starte med og så to mindre gode dage. Hele crewet var indstillet på dette, og vi valgte at tage af sted mandag d. 11/10 omkring middagstid fra Lissabon.